Hvordan forbereder man sig på virtuelle interviews?

Corona-pandemien har desværre betydet, at vi har været nødsaget til at gennemføre et stort antal indledende interviews, dybdegående interviews og præsentationer af kandidater på digitale platforme. I dette indlæg vil vi prøve at gennemgå de vigtigste læringer vi har fået fra vores tid med virtuelle interivews. Vi har givet ordet til Managing Partner i Compass Human Resources Group Norge, Bjørn Erik Graff. Her giver han input og konkrete tip til kandidater, der med et par enkle trin kan fremstå tydligere og hæve sig selv fra mængden.

Forberedelser

Ud over de grundlæggende forberedelser relateret til stillingen og virksomheden, er det værd at give følgende områder en tanke:

  • Tænk over, hvordan du vil præsentere dig selv. Vær kortfattet og tydelig. Det er let at blive for teoretisk og tale om, hvad du ville have gjort i en hypotetisk situation. De, der spørger, leder efter hvad du rent faktisk ville have gjort. Mange mennesker ved, hvad de burde gøre, men gør det stadig ikke. Tænk på udfordringer du har oplevet i arbejdssammenhæng – men også situationer, hvor du har excelleret – områder du ønsker at forbedre. Det er vigtigt, at du har konkrete eksempler klar til at underbygge dine påstande.
  • Grib interviewet an som hvis du skulle til et fysisk interview (overvej din beklædning og hvor du foretager det virtuelle interview). Det vil som oftest blive bemærket af den person, der interviewer dig.
  • Undervurder ikke situationen ved at tro, at virtuelle interviews er ‘lettere’ eller kræver mindre tilstedevær. Det er vigtigt du sætter dig selv i et stille lokale, hvor du ikke kan blive påvirket af ting omkring dig. Et virtuelt interview er ikke mindre formelt end et mere traditionelt fysisk jobinterview.
  • Husk at virtuelle interviews stadig er en tovejsproces, hvor du og intervieweren skal evaluere hinanden og finde ud af, om der er gensidig interesse i at arbejde sammen.
  • Bliv fortrolig med teknologien på forhånd. Afprøv dit setup inden du tilkobler dig interviewet. Det kan fremstå uprofessionelt at spilde værdifuld tid grundet problemer med lyd eller video, hvad enten det er på Skype, Teams, Zoom eller Duo.

Under interviewet

  • Se ind i kameraet – eller ind på skærmen. Dette skaber nærhed og tillid. Se ikke på en sekundær monitor. Udskriv det, du har brug for, så det ikke er nødvendigt at se på en anden skærm. Placer dit CV, jobannonce eller lignende bag din skærm. Hav pen og papir til rådighed. Skriv de vigtigste ting ned som du ved, at du vil sige på forhånd. Jo mere du er forbedret, jo lettere bliver det at holde øjenkontakt på skærmen.
  • Undgå alt for farverigt tøj. Vi elsker diversitet, men det gør alle computerkameraer desværre ikke. Alt afhængig af dine kameraindstillinger, så kan meget farverigt tøj forstyrre billedet mere end nødvendigt.
  • Sørg for, at der ikke pludselig kommer folk bag dig. Det er vigtigt du sidder alene og ikke lader dig forstyrre af katten, naboen, vennerne eller lignende.
  • Tal tydeligt, roligt og tag pauser. Dette gør det lettere for andre i interviewet at opfatte budskabet.
  • Panik ikke ved forbindelsesproblemer. Vi har oplevet det meste før; internettet svigter, programmet fryser, kameraet går i stå. Genstart programmet og prøv hurtigst muligt at kom tilbage til mødet.

Evaluering

  • Du er velkommen til at stille spørgsmål; ex. hvad fandt intervieweren interessant ved din profil fra starten?
  • Spørg gerne intervieweren, hvordan han/hun opfattede dig. Vær optaget af hvilke aspekter af dine kompetencer og erfaringer, intervieweren sidder med. Brug ethvert interview som en læring til din fremtidig karriere – måske kan interviewerens input gøre, at du klarer den næste proces bedre.
  • Forbered eventuelt et skarpt “elevator pitch” på op til 20 sekunder om hvorfor du er den rigtige kandidat til jobbet. Du kan bruge det til at åbne eller afslutte et interview.

I retorikværktøjskassen er der mange værktøjer, der kan være interessante at arbejde med for at få dit budskab klart videre. Vi har netop oplevet en amerikansk valgkampagne, hvor retorik har været afgørende. Der er meget at lære her for dem, der er nysgerrige efter emnet, konkluderer Bjørn Erik Graff.

Se vores aktuelle ledige stillinger her: https://www.compasshrg.com/da/job/