Key Account Manager

  • All
  • Danmark
  • Opslået for 1 måned siden

Bodylab

Er du passioneret omkring sport og fitness, samt dét at dyrke den gode kunderelation? Vil du være med til at løfte Bodylab og deres position på det danske marked?

Bredt kommercielt ansvar med stort potentiale for vækst
I denne rolle vil du få mulighed for at arbejde for en ambitiøs og vækstfokuseret virksomhed, og du vil få en afgørende rolle i at opbygge og udvikle de kommercielle aktiviteter i Danmark.

Som Key Account Manager vil du referere ind til den administrerende direktør, og du vil blive den første ”in-house” Key Account Manager i Bodylab. Dine kunder vil være Salling Group, COOP, Dagrofa og Matas samt Convenience og Fitnesskæderne m.fl. Du vil få et enormt ansvar for den kommercielle forretning, og du skal både pleje eksisterende kunderelationer, samt opdrive nye kunderelationer med stort potentiale.

Som person nøjes du aldrig, men går altid efter at skabe endnu bedre resultater og elsker følelsen af at have nået næste niveau i din udvikling. Ønsker du at fortsætte denne udvikling, hvor der aldrig er langt til næste træningssession? Så kunne denne mulighed være dét, der skal til, for at du tager det næste skridt både karrieremæssigt og personligt.

”Living the brand”
Hos Bodylab gør man en dyd ud af, at mottoet ”Living the brand” bliver ført ud i livet, gennem tæt fællesskab og en stærk vinderkultur.

Har du et indgående kendskab til dagligvarebranchen, en solid forståelse for købmandskab og en lyst til at have en central rolle i forhandlinger med kunder, så er dette måske din mulighed for at komme med på en unik rejse.

Du sidder i dag som Key Account Manager, men du mangler passion for dine brands, og du vil gerne ind i en rolle med kæmpe potentiale for vækst.  Det vigtigste er din motivation og forståelse for dagligvarehandlen, samt en lyst til at tage et bredere og større ansvar for flere kunder i en rolle, hvor du bliver udfordret på dine analytiske egenskaber samt din evne til at drive årsforhandlinger.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Emine Murati på +45 70 20 12 75. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist:Hurtigst muligt
Arbejdssted:Danmark
Reference:2007.300
Virksomhed: Bodylab

Kontakt: