Konsulent til Finansiel Stabilitet

Finansiel Stabilitet

Support, administration og analyse i organisation med vigtig samfundsmæssig opgave
Finansiel Stabilitet har i Danmark den centrale rolle ved restrukturering og afvikling af nødlidende finansielle virksomheder, herunder de engagementer og aktiviteter, der overtages fra disse.

Du bliver en del af en velfungerende gruppe af konsulenter, hvor fokusområderne er support, administration og regnskabsanalyse. Opgaverne omfatter eksempelvis:

• Dialog med debitorer.
• Vurdering af gældssanerings- og rekonstruktionsforslag.
• Udarbejdelse af kreditindstillinger og handlingsplaner.
• Opfølgning på debitorers betalingsforpligtelser, herunder forberedelse af sager til fremsendelse til inkasso.
• Medvirke til realisering af pantsatte aktiver til Finansiel Stabilitet.
• Analyse af debitorers økonomi og selskabsregnskaber.
• Sikre afbrydelse af forældelse af fordringer og kautionsforpligtelser.
• AML/KYC-gennemgang af kunder/debitorer, samt hvidvask-håndtering.

Din berøringsflade er bred og spænder fra dine interne kollegaer på tværs af organisationen til debitorer/skyldnere, eksterne advokater, kuratorer, skifteretten og øvrige samarbejdspartnere.

Hos Finansiel Stabilitet bliver du en del af et fagligt udfordrende miljø fyldt med spændende og samfundsvigtige opgaver. Organisationen er præget af en ordentlig omgangstone og et godt humør, og vi lægger vægt på, at alle bidrager aktivt til et fortsat godt arbejdsmiljø. Finansiel Stabilitet har i hele sin levetid været i løbende forandring, hvilket stiller krav til omstillingsparathed og nytænkning.

Vi har brug for dig, som er en struktureret og ansvarsbevidst medarbejder
Som person er du dedikeret og trives med at have en supporterende og administrativ rolle, hvor du har egne ansvarsområder. Du har formentlig en bankuddannelse eller har gennem tiden oparbejdet erfaring med ovennævnte arbejdsopgaver fra den finansielle sektor.

Som person har du en positiv tilgang til verden, og selvom du har dine egne opgaver, er du også meget team-orienteret. Du er analytisk, service-minded og kvalitetsbevidst i din opgaveløsning. Du kan kommunikere såvel skriftligt som mundtligt på både dansk og engelsk. Løn og ansættelse sker med udgangspunkt i gældende overenskomst mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Interesseret i nye udfordringer?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din ansøgning med CV via Compass’ hjemmeside www.compasshrg.com. Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Partner Anita Blinkenborg på +45 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om Finansiel Stabilitet:
Finansiel Stabilitet blev stiftet i 2008 under den finansielle krise og er i dag en selvstændig offentlig virksomhed med p.t. 48 ansatte. Virksomhedens formål er at medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark, varetage opgaver og beføjelser i henhold til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om en indskyder- og investorgarantiordning samt varetage opgaver og beføjelser, der i øvrigt er tillagt Finansiel Stabilitet ved lov eller af erhvervsministeren.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted:
København
Reference: 2004.196
Virksomhed: Finansiel Stabilitet

Kontakt: