PMO Manager

  • All
  • Denmark/Aalborg
  • Opslået for 2 måneder siden
  • Ansøgninger er blevet lukkede

CARSOE A/S

Vil du tage ansvaret for CARSOE A/S’ Project Management Office og videreudvikle arbejdet med eksekvering af projekterne?

CARSOE A/S udvikler og producerer anlæg til blandt andet fiskeindustrien på havet. Anlæggene er meget komplekse, og sikrer, at de friskfangede fisk og skaldyr bliver klargjort og nedfrosset ombord på skibet. CARSOE A/S producerer både standardiserede stand-alone enheder samt totalt kundetilpassede løsninger. Derudover udgør virksomhedens portefølje en lang række andre produkter, som centreres omkring fødevareproduktion – blandt andet bakkedispensering, frysere og tanke.

Som Head of Project Management får du til opgave at være tæt involveret i projektledernes arbejde, hvor du på sidelinjen involverer dig i de fleste projekter. Udover at være i kontrol i forhold til din egen afdeling, kræver rollen også, at du er med til at definere snitfladerne mod projektets opstart og aflevering.

Med reference til virksomhedens CTO får du det fulde ansvar for projektmodellen og projektlederne.

En person der kan udvikle og videreudvikle uden at gå på kompromis med eksekveringen
Den rette kandidat er formentligt enten uddannet maskinmester eller ingeniør. Jobbet kræver, at du er vant til at arbejde gennem andre mennesker. Den rette kandidat formår at balancere mellem at involvere sig i projekterne og at lade medarbejderne tage ansvaret.

Om du i dag arbejder med større projekter, eller om du arbejder på et Project Management kontor er ikke afgørende. Du evner at skabe relationer, og du ved, hvornår du skal lytte, og i hvilke situationer du skal tale. Tidligere har du formentligt arbejdet med mekanik, el og automation.

Du er på det punkt i din karriere, hvor du har arbejdet så meget med tunge projekter, at du godt kunne tænke dig at udarbejde en decideret projektmodel og træne andre i at bruge den. Du har bestemt ikke mistet hverken sulten til – eller ydmygheden ved – at lære nyt. CARSOE A/S er drevet af stærke værdier som flid, engagement og viljen til at vinde, og det forventes naturligvis, at du er i stand til at adoptere disse.

Du er flydende i engelsk – både på skrift og i tale, og dine PC-færdigheder er gode.

En vækstvirksomhed med en moden kultur beliggende i Aalborg
Virksomheden er beliggende i Aalborg. Jobbet kræver, at du er på sitet ofte. Hvis du bor i længere kørselsafstand til virksomheden, forventes det, at du har gjort dig nogle overvejelser omkring, hvordan du vil kunne få det til at fungere.

Tonen i virksomheden er direkte og energiniveauet er højt. Kulturen er præget af et positivt mindset, hvor man hurtigt lærer af de fejl der laves – og undgår dem i fremtiden. Virksomheden er i dag kendetegnet ved at være agil. Den rette kandidat formår at få folk til at arbejde stringent efter en projektmodel, uden at det fratager den enkelt medarbejder muligheden for at løse sit arbejde smidigt, i høj kvalitet og til tiden.

Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikael Hage på telefon +45 21 32 92 12. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om CARSOE A/S
CARSOE A/S har designet og produceret produkter i rustfrit stål til den fødevareproducerende industri og detail siden 1976. Virksomheden sigter efter at levere alsidighed og effektivitet i alt hvad de foretager sig. I CARSOE A/S er man i fuld kontrol i hele processen fra produktudvikling igennem produktion til distribution og after-sales service. Trods den globale succes gør man i virksomheden en dyd ud af at dyrke det gode danske håndværk.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Aalborg
Reference: 2014.186
Virksomhed: CARSOE A/S

Kontakt: