Seniorkonsulenter – Aarhus / København

Compass Human Resources Group 

Vil du være en del af én af landets mest succesfulde Headhunter-virksomheder? Vi tilbyder en stilling, hvor du møder inspirerende mennesker hver eneste dag, og hvor netop din indsats gør en forskel for kunder og kandidater.

Inspirerende Headhunter med højt ambitionsniveau
Compass Human Resources Group er én af Danmarks største aktører inden for Headhunting. Vi arbejder ud fra en grundlæggende holdning om, at et stærkt og velfunderet team er dét, der skaber succesen. En vigtig og uundværlig ingrediens heri er vores dygtige konsulenter, som formår at inspirere kunder og kollegaer og tænke i nye muligheder i takt med, at markedet forandrer sig. Vi forventer meget af vores konsulenter – til gengæld tilbyder vi at blive del af en ung dynamisk virksomhed med et højt ambitionsniveau, hvor vi har kundernes ord for, at dét vi gør, dét gør vi godt!

Vores teambaserede tilgang i Compass betyder, at vi har Research Consultants, der hjælper med at tiltrække kandidater samt Recruitment Consultants, som assisterer med dele af eller hele processen. Derfor bliver dit primære fokus at sælge Compass’ rekrutteringsydelser og rådgive kunderne, samt i forlængelse heraf at sætte det rette team til at løse opgaven, hvilket i højere eller mindre grad vil kræve din direkte involvering, afhængig af opgavens art og kundens ønsker.

Erfaren konsulent, som formår at være i øjenhøjde med kunder og kollegaer
Vi leder efter den erfarne konsulent, som har forudgående erfaring fra branchen, kender håndværket herunder og ikke mindst, har solid erfaring med salg af rekrutteringsydelser. Du er måske specialiseret indenfor et bestemt segment i dag, eller du kommer med en bredere profil. Mulighederne er mange, så længe du har viljen og lysten!

Du befinder dig godt i den udadvendte rolle, hvor du altid er på udkig efter nye spændende kunder samtidig med, at du formår at pleje og vedligeholde dine eksisterende relationer, interne såvel som eksterne. Du trives godt i en team-baseret tilgang og forstår både at flyve højt og at dykke ned i detaljen, når det kræves.

Vi leder efter det gode menneske, som har lyst til at blive en del vores hold og være med til at udbrede Compass-brandet i endnu højere grad, kendetegnet ved høj kvalitet, professionalisme og ikke mindst dygtige mennesker, der møder kunderne i øjenhøjde og har en oprigtig interesse i deres forretning.

Interesseret – eller blot nysgerrig?
Ønsker du flere informationer om muligheden, er du velkommen til at kontakte Søren Krogstrup på tlf. +45 28 44 33 33 (Aarhus), Rasmus Meyhoff på tlf. +45 22 30 66 36 (København) eller Ib Sørensen på tlf. +45 51 99 25 00 (København). Efterfølgende byder vi gerne en kop kaffe til et uforpligtende møde.

Om Compass Human Resources Group:
Med 80 medarbejdere i Norden og heraf 45 i Danmark, er Compass Human Resources Group et af Nordens største og mest succesfulde konsulenthuse indenfor rekrutteringsbranchen. Vi har i mere end 30 år leveret ydelser inden for Executive Search & Selection af topledere, mellemledere og specialister. I Danmark løser vi årligt over 400 opgaver for vores kunder, der tæller en lang række af de største danske og internationale virksomheder. Vi har kontorer i Aarhus, København, London, Oslo, Helsinki og Stockholm.

Frist for ansøgning: Hurtigst muligt
Arbejdssted: København / Aarhus
Reference: 2110.031
Company: Compass Human Resources Group

Kontakt: