Gennem de seneste 8 år har jeg arbejdet dedikeret med ekstern rekruttering, og min erfaring omfatter alt fra search og headhunting til effektiv teamledelse. Jeg er vant til at gennemføre rekrutteringsprocesser på flere niveauer, herunder C-level, ledelse- og specialistniveau inden for forskellige brancher.
Min brede erfaring kombineret med min baggrund som cand.ling.merc i International virksomhedskommunikation har givet mig en styrke i at navigere i komplekse forretningsstrukturer og værdikæder, samt at gå analytisk til værks for at sikre det rette match. Jeg stræber altid efter at skabe en positiv rekrutteringsoplevelse for både kandidater og kunder.