BI Analytiker

TAJCO

Brænder du for data, og ønsker du at øge brugen heraf til at skabe øget værdi i en international virksomhed? Så er dette en unik mulighed for dig.

Bliv den primære drivkraft i at sikre databaserede beslutninger
Ønsket om at øge kvaliteten og anvendelsen af data til at træffe de rigtige beslutninger i TAJCO er stort, og Business Intelligence er en afgørende del af rejsen om at blive mere datadrevne. Du bliver som BI Analytiker den primære drivkraft i at vise organisationen, hvad der er muligt med data, og får en aktiv rolle i at få organisationen med på rejsen.

Med reference til IT-direktøren i TAJCO får du ansvaret for både front-end og back-end af BI, og dine opgaver omfatter udvikling og vedligeholdelse af Data Warehouse, oprettelse og design af Tabular Modeller, datamodellering af komplekse datasæt fra forskellige datakilder, samt sparring med organisationen.

Du må forvente ca. 20 rejsedage om året, primært til TAJCOs kontorer i Kina og Slovakiet.

Stærke BI kompetencer, udadvendt og selvstændig
For at blive en succes i stillingen som BI Analytiker formår du at vise organisationen, hvad data kan bruges til. Du leverer høj datakvalitet, og gør det nemmere at anvende data i organisationen ved at automatisere rapportering og arbejdsgange i TAJCO. Du får en vigtig rolle i at sikre, at fremtidens beslutninger træffes på et databaseret grundlag, og er således med til at skabe værdi for alle dele af virksomheden, og du bidrager aktivt til en kultur, der inspirerer til samarbejde og vidensdeling.

Du har en relevant uddannelse, og en solid forståelse af BI og Data Warehousing. Du kommer formentlig fra en lignende stilling, hvor du er vant til et tæt samarbejde med resten af organisationen. Det forventes, at dine Microsoft Excel færdigheder er eminente, og at du er flydende i SQL. Du er som person udadvendt, selvstændig, initiativrig og ivrig efter at lære, således du fra start er opsøgende og selvkørende. Du er struktureret og har en analytisk tilgang til dit arbejde. Du kan kommunikere på alle niveauer i organisationen, og dine engelskkundskaber er i top. Du trives i en kultur, hvor alle tager del i ansvaret for succes og er villige til at gå den ekstra mil.

Interesseret?
Dette er en unik mulighed for at præge morgendagens TAJCO gennem øget anvendelse af data, under store frihedsgrader. Der er rig mulighed for at fordybe sig i data og udvikling, og der er masser at tage fat på. For selvom rejsen mod at være mere datadrevne er startet, er der fortsat et stykke vej at gå, og du er rejseguiden, der skal vise vejen.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant Kathrine Deleuran på +45 30 24 87 34. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om TAJCO:
TAJCO er en familieejet virksomhed med hovedkvarter i Vejle. Med produktion i Slovakiet og Kina, og salgskontorer og distributionscentre i hele verden, er TAJCO en meget international virksomhed.  De udvikler og fremstiller Premium rørhaler til bilindustrien, er markedsleder på området, og arbejder med nogle af de helt store bilmærker.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Vejle
Reference: 2010.008
Virksomhed: TAJCO

Kontakt: