Quality Assurance Specialist

Carsoe A/S

Vil du tage ansvaret for proceskvalitet i Carsoe A/S’ produktudvikling og afvikling af projekter?
CARSOE A/S udvikler og producerer anlæg til blandt andet fiskeindustrien på havet. Anlæggene er meget komplekse og sikrer, at de friskfangede fisk og skaldyr bliver klargjort og nedfrosset ombord på skibet. CARSOE A/S producerer både standardiserede stand-alone enheder samt totalt kundetilpassede løsninger. Derudover udgør virksomhedens portefølje en lang række andre produkter, som centreres omkring fødevareproduktion – blandt andet bakkedispensering, frysere og tanke.

Opgaverne befinder sig primært i Engineering og R&D. Proceskvalitet griber dog ind i både salg, produktion og Supply Chain, hvorfor det er afgørende, at der tænkes og samarbejdes på tværs af hele virksomheden.

En person, der har erfaring med at få kvalitet ind i processer
Den rette kandidat har tidligere arbejdet med Quality Assurance i en lignende virksomhed, der producerer større anlæg. Jobbet kræver, at du er vant til at arbejde gennem andre mennesker, og er i stand til at ”interviewe” andre. Den rette kandidat formår både at skabe og styre optimeringsprojekterne ved at afdække, hvad afdelingerne har brug for.

For at kunne få kvalitet ind i processerne er det vigtigt, at man forholder sig til processerne. Det forventes, at du tidligere har lavet Value Stream Mapping og efterfølgende har kunnet initiere projekter på tværs af virksomheden, som løser problemer, der gentager sig. Basalt set er Carsoe en succes, når det klart er defineret, hvem der har ansvaret for hvad i processen.

Jobbet har en operationel karakter. Kvalitet, rettidighed og effektivitet skal sikres, og det gøres bedst ved at forstå hvad den enkelte medarbejder laver, og sætte det i en større kontekst. Versionering af tegninger, funktionsbeskrivelser, dokumenthåndtering og styklistegenerering er typiske områder du vil komme i indgreb med.

Du er flydende i engelsk – både på skrift og i tale, og dine PC-færdigheder er gode.

En vækstvirksomhed med en moden kultur beliggende i Aalborg
Virksomheden er beliggende i Aalborg. Jobbet kræver, at du er på sitet ofte. Hvis du bor i længere kørselsafstand til virksomheden, forventes det, at du har gjort dig nogle overvejelser omkring, hvordan du vil kunne få det til at fungere.

Tonen i virksomheden er direkte, og energiniveauet er højt. Kulturen er præget af et positivt mindset, hvor man hurtigt lærer af de fejl, der laves – og undgår dem i fremtiden. Virksomheden er i dag kendetegnet ved at være agil.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Konsulent Mikael Hage på +45 21 32 92 12. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om CARSOE A/S
CARSOE A/S har designet og produceret produkter i rustfrit stål til den fødevareproducerende industri og detail siden 1976. Virksomheden sigter efter at levere alsidighed og effektivitet i alt hvad de foretager sig. I CARSOE A/S er man i fuld kontrol i hele processen fra produktudvikling igennem produktion til distribution og aftersales service. Trods den globale succes gør man i virksomheden en dyd ud af at dyrke det gode danske håndværk.

Frist for ansøgning: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Aalborg
Reference: 2014.286
Company: Carsoe A/S

 

Kontakt: