Advokat

Advokat

PensionDanmark

Vi søger en advokat til Legal, der kan være med til at sikre vores juridiske position.

PensionDanmark har en målsætning om at være pensionsselskabet med en høj kundetilfredshed, høje investeringsafkast og lave administrationsomkostninger. Det forudsætter, at vi til enhver tid har en stærk juridisk position og kan håndtere vores juridiske risici. Vi søger derfor en engageret og dygtig advokat til vores Legal-team, som vil være med til at løfte opgaven.

Om Legal

Legal er en del af PensionDanmarks Group Tax, Legal & Compliance, der består af 10 medarbejdere. Group Tax, Legal & Compliance indgår i organisationsområdet Økonomisk Styring, controlling, rapportering, compliance, HR og Intern Service. Som advokat i Legal kan du se frem til en travl hverdag i et professionelt miljø med fagligt dygtige kollegaer. Vi er gode til at sparre med hinanden i teamet, og vi har et bredt samarbejde med de forskellige afdelingerne i PensionDanmark – herunder de øvrige advokater i organisationen.

Om jobbet

Som advokat i Legal vil du i vid udstrækning være selvstændigt ansvarlig for dine ansvarsområder og opgaver. Opgaverne spænder dog bredt, og forudsætter derfor en god kommerciel forståelse og gode generelle juridiske kundskaber. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte følgende:

  • Gennemgang og forhandling af konktrakter med PensionDanmarks eksterne parter. På investeringsområdet omfatter det eksempelvis aftaler med eksterne forvaltere, serviceleverandører og finansielle modparter.
  • Rådgivningen i forbindelse med juridiske spørgsmål fra de forskellige afdelinger i PensionDanmark.
  • Udarbejdelse af bestyrelsesmateriale samt juridisk input til PensionDanmarks styringsdokumenter.
  • Udarbejdelse af svar på myndighedshenvendelser, eksempelvis i forbindelse med inspektioner fra Finanstilsynet.
  • Løbende varetagelse af de selskabsretlige forhold i PensionDanmark-koncernen, eksempelvis afholdelse af generalforsamlinger, ændringer i kapitalforhold osv.
  • Rådgivning om fortolkning og implementering af finansiel regulering og anden relevant regulering indenfor dine ansvarsområdet, som blandt andet vil omfatte bæredygtighedsreguleringen. Arbejdet vil i høj grad omfatte regulering fra EU, så erfaring hermed er en fordel.

Om dig

Som advokat i Legal forudsættes det, at du trives i et dynamisk og uformelt miljø, og at du arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst. Fagligt lægger vi vægt på, at du har følgende kvalifikationer:

  • Du har min. 6-8 års erfaring fra et advokatfirma og/eller den finansielle sektor.
  • Du har gode generelle juridiske kundskaber og et godt kendskab til selskabsret.
  • Gerne erfaring med finansiel regulering, men ikke et krav.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på forhandlingsniveau.
  • Du har en god kommerciel forståelse og leverer letforståelig og anvendelig juridisk rådgivning.

Gode udviklingsmuligheder og høje krav

Du tilbydes et job i en organisation i rivende udvikling og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. Der lægges vægt på, at den enkelte får stor indflydelse på tilrettelæggelse og løsning af egne opgaver. Omvendt stilles der også høje krav til den enkeltes indsats og faglighed.

PensionDanmark er en moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces. Med jobbet tilbydes du gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer.

Vores domicil er placeret på Langelinie Alle 43, 2100 København Ø.

Yderligere informationer

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Anita Blinkenborg på +45 70 20 12 75. Ansøgninger læses løbende og vi beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Deadline: Så hurtigt som muligt
Reference: 2204.411
Arbejdssted: København Ø
Virksomhed: PensionDanmark