Area Sales Manager

Grohe A/S

Salg af kvalitetsløsninger til badeværelser og køkkener

Hvis du brænder for salg og har lyst til at arbejde med et førende varemærke indenfor køkken- og badeværelsesløsninger, så er her en spændende mulighed for dig. Grohe er et af verdens førende brands indenfor sanitetsindustrien og sælger deres produkter i mere end 130 lande verden over.

Til at fortsætte virksomhedens succes ansætter man nu en Area Sales Manager, der får ansvaret for salg af Grohes produkter til køkken- og badeværelsesforretninger og -kæder i det sydsjællandske område. Du får derfor det selvstændige ansvar for omsætningen til dette segment i det geografiske område.

Salgsdrevet profil med gode evner til at skabe netværk og relationer
Som Area Sales Manager rapporterer du til virksomhedens Key Account Manager, der er ansvarlig for salget i hele Danmark. Du bliver en del af et team på i alt fire personer og bliver involveret i at udvikle og skabe salgsstrategier for dit eget område. Du ved, hvordan du skaber stærke relationer og arbejder proaktivt for at øge bevidstheden om Grohes kvalitetsprodukter i dit segment. Det er vigtigt at du også har lyst og evne til at deltage aktivt i udarbejdelsen og tilvirkningen af displays og udstillinger, da disse materialer anses som en værdifuld del af salgsprocessen.
Dine arbejdsopgaver indebærer bl.a. at identificere nye kundeemner og dermed øge den eksisterende kundebase. Din værdi skabes gennem møderne hos kunderne, hvor du præsenterer produkterne, gennemfører produkttræning og fremhæver særlige produktegenskaber baseret på din egen analyse af kundernes applikationer og behov. Derudover forventes det, at du holder dig opdateret på egen viden gennem teknisk produkttræning, hvilket indebærer både komponenter og anvendelsesmuligheder.

Vi forventer, at du har minimum et par års erfaring som kørende sælger og har flair og interesse for at tilegne dig teknisk viden om Grohes produkter. Det vil være en fordel hvis du tidligere har arbejdet i køkkensegmentet. Du trives med ansvar og er god til at strukturere dine indsatser, så du anvender din tid bedst muligt. Du trives i kontakten med kunderne, hvor din åbne, positive og professionelle tilgang automatisk gør dig vellidt. Ved ansættelse vil du indgå i et grundigt onboarding forløb, som bl.a. indebærer samkørsel med de nuværende sælgere og grunding oplæring i produkterne.

Er du interesseret og vil vide mere?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Kasper B. Pedersen på +45 70 20 12 75. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om Grohe
GROHE er verdens førende udbyder af sanitære løsninger, og et globalt brand, dedikeret til at bringe innovative produkter til markedet.
I mange årtier har vi hos GROHE været dedikeret til vores brandværdier; teknologi, kvalitet, design og bæredygtighed. Disse illustrerer alle vores forpligtelse til at skabe fantastiske oplevelser og til at levere “Pure Freude en Wasser”. Med produktions-, innovations- og designfaciliteter placeret i Tyskland, kan vi være stolte af “Made in Germany”-mærkatet. Alle vores fabrikker gør brug af en høj præcisionsteknik i produktionen for at sikre, at den konsekvent høje GROHE-standard overholdes. Det er derfor, at vi hos GROHE kan forsikre dig om, at vores produkter lever op til de mest kompromisløse krav i form af håndværk og funktionalitet.

Over de seneste ti år er den succes, vi har opnået blevet bevist med mere end 240 design- og innovationspriser, samt CSR-prisen for den mest bæredygtige virksomhed med 1000+ medarbejdere i 2017 givet af Tysklands regering. Utallige eksklusive projekter i hele verden har GROHE produkter installeret, hvilket bevidner om, at GROHE også er arkitekternes og designernes foretrukne valg.
I 2014 blev GROHE en del af LIXIL Group Corporation, som er et børsnoteret selskab på børsen i Tokyo. LIXIL er global markedsleder indenfor sanitetsprodukter, og er ligeledes Japans ledende leverandør af byggematerialer.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Der arbejdes med udgangspunkt fra hjemmeadressen hvorfor bolig på Sjælland er at foretrække
Reference: 2007.320
Virksomhed: Grohe A/S

Kontakt: