Business Development Manager
Copenhagen Malmö Port
Vil du være med til at udvikle og optimere forretningsstrategier for en af de største aktører indenfor regionens infrastruktur? Og har du en skarp kommerciel indsigt og evnen til at identificere nye forretningsmuligheder? Så er du måske Copenhagen Malmö Ports nye Business Development Manager!
Copenhagen Malmö Port (CMP) er en full-service havn og en af Skandinaviens største havneoperatører med aktiviteter i København, Malmø og Visby. Deres kerneforretning omfatter håndtering af biler, containere, Ro-Ro, jernbane, logistik, våd og tør bulk samt krydstogt- og færgetrafik. De arbejder for at blive en af verdens mest bæredygtige havne gennem innovation, digitalisering og partnerskaber. CMP har cirka 350 medarbejdere og fremmer en arbejdskultur, der bygger på værdierne; Respekt, Ambition og Fællesskab. CMP søger nu en skarp Business Development Manager, som vil være med til at forme fremtiden i en dynamisk og konstant udviklende branche.
Bliv en del af en virksomhed, der spiller en afgørende rolle i regionens infrastruktur
Du vil få en central rolle i en dynamisk, international virksomhed med base i København/Malmø, med mulighed for at forme CMP’s fremtidige retning og udvikle nye forretningsområder, der kan transformere markedet. Hos CMP er innovation og vækst i fokus, og derfor søger de nu en erfaren Business Development Manager.
I den nyoprettede stilling som Business Development Manager hos CMP vil du spille en afgørende rolle i at drive CMPs vækststrategi. Du bliver ansvarlig for at identificere og udvikle nye forretningsområder samt styrke og optimere CMPs eksisterende forretning. Dine hovedopgaver vil blandt andet omfatte:
- Forretningsudvikling: Analysere markedet og identificere vækstmuligheder, udvikle og prioritere roadmaps for nye og eksisterende forretningsområder.
- Produktudvikling: Drive udviklingen af nye produkter og services fra idé til lancering, der matcher markedets behov og CMPs strategiske mål.
- Løsningsudvikling: Samarbejde med Sales Directors om at skræddersy løsninger til både nye og eksisterende kunder.
- Projektledelse: Lede komplekse forretningsudviklingsprojekter fra start til slut, sikre overholdelse af tidsplaner og budgetter samt udvikle metoder og processer, der optimerer CMPs forretningsudviklingsindsats.
- Strategiudvikling: Bidrage aktivt til udviklingen af CMPs overordnede forretningsstrategi ved at identificere og forfølge nye vækstområder.
Erfaren Business Development profil med kommercielt og strategisk fokus
Du har 5-10 års erfaring inden for Business Development, Sales, Product Management eller en lignende rolle, helst inden for shipping, havne eller logistik. Med en relevant uddannelse i økonomi, marketing, finans eller business administration er du en drivkraft med en proaktiv tilgang, der formår at omdanne ideer til konkrete resultater. Du besidder en stærk kommerciel forståelse og evnen til at identificere og udnytte markedsmuligheder for at fremme virksomhedens vækst og profitabilitet. Med en innovativ tankegang er du ikke bange for at udforske nye veje for at skabe værdi. Du er også en kompetent projektleder, der kan styre komplekse projekter sikkert i mål. Derudover har du fremragende kommunikations- og samarbejdsevner og kan arbejde effektivt med både interne og eksterne interessenter. Du taler flydende dansk og/eller svensk samt engelsk på forhandlingsniveau.
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Rebecca Saks på telefon +45 70 20 12 75. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Malmö eller København
Reference: 2418.214
Virksomhed: Copenhagen Malmö Port