Butikschamp

Würth 

Kan du stå i spidsen for at give kunderne den bedste oplevelse? Har du fokus på salg, relationsskabelse og faglig dygtighed? Så er du måske Würth Danmarks nye Butiksleder. 

Der er fortsat et enormt uudnyttet potentiale for salg af Würth Danmarks kvalitetsprodukter og i takt med udviklingen af Femern forbindelsen er der et stort behov for Würth produkter og løsninger.

Butiksansvar med fokus på at skabe vækst
Som butiksleder er det dit ansvar at sikre, at kunderne altid får en god oplevelse samt kompetent rådgivning når de besøger butikken. Dette gør du blandt andet ved at sikre at butikken fremstår præsentabel og gennem at vise produkterne frem på bedst mulig vis.

Du er god til mennesker og til at skabe nye bekendtskaber lokalt ligesom du er god til at tænke i nye veje når det kommer til at tiltrække kunder. Du bliver butikkens ansigt udadtil og du kommer derfor til at blive ansvarlig for at planlægge salgsaktiviteter, kampagner, nye produktlanceringer samt øvrige events.

Tillidsvækkende profil med stort drive og forretningsforståelse
Du er klar på at blive ansvarlig for en butik hvor der bliver udviklet nye tiltag i forbindelse med Femern projektet som du er med til at implementere i din butik. Du har erfaring med grossist- eller trælastbranchen fortrinsvis inden for bygge, anlæg eller industri. Du har med fordel kendskab til lokalbefolkningen.

Som person er du ambitiøs og trives godt i en rådgivende rolle hvor du er i daglig kontakt med diverse håndværkere. Du er tillidsfuld og formår på naturlig vis at skabe relationer til de personer du møder. Du har en positiv indstilling til tingene og ser muligheder, også når tingene til tider bliver svære.

Vi forventer, at du har erfaring inden for branchen og at du besidder en god forretningsmæssig forståelse.

Interesseret?
Du tilbydes her en travl og udfordrende hverdag med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en vækstorienteret virksomhed. Dit ansvar vil blive stort, og det forventes at du har både lysten og evnerne til at sætte dit eget præg og således bidrage til Würth Danmarks vision om at være de bedste til at frigøre ressourcer og tilføre kompetence hos kunderne.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Consultant Magnus Wedel på +45 51 60 72 83. Vi læser ansøgninger i takt med vi modtager dem og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om Würth
Würth Danmark er del af Würth-gruppen – en stor international koncern der opererer globalt som underleverandør til en række forskelligartede industrielle kunder. Würth-gruppen er markedsledende inden for sin kerneforretning, handel med montage- og befæstelsesmaterialer. Würth Danmark omsætter for et stort trecifret millionbeløb og beskæftiger i Danmark mere end 500 medarbejdere. Hovedkontoret er beliggende i Kolding i Danmark. 

Ansøgningsfrist:Hurtigst muligt
Arbejdssted: Rødby
Reference: 2108.239
Virksomhed: Würth

Kontakt: