
Category Manager
Anonym
Entreprenant industrivirksomhed, som er på en forandringsrejse, hvor professionalisering af den globale indkøbsfunktion med indførelse af global category management er iværksat. Er du en stærk og erfaren Indkøber/Category Manager, der har dét, som kræves for at tage ejerskabet af specifikke kategorier?
Vores kunde er en industrivirksomhed med kontorer og produktion i Danmark og udlandet. De har i dag en global indkøbsafdeling, som har indledt rejsen på at blive meget mere strategisk. Som den nye Category Manager vil du få en nøglerolle, og du vil være med til at sætte dit præg på opbygning og udvikling.
Du kommer til at arbejde bredt med procurement, hvor du får ansvaret for udarbejdelse og forankring af de optimale sourcing strategier indenfor direkte eller indirekte kategorier, baseret på din erfaring, som f.eks. metaller, elektronikkomponenter og kemiske råvarer. Dit ansvar bliver at videreudvikle kategorierne, herunder at sikre, at virksomheden er på forkant med udviklingen og har de bedste betingelser i markedet. Du skaber solide og langvarige relationer med leverandørerne og sikrer en løbende udvikling af leverandørbasen.
Du sidder for bordenden, når der arbejdes med både dine interne stakeholders og leverandørerne på globalt plan. Du får derfor en helt central rolle, hvor du sikrer, at Global Procurement’s agenda kommer på dagsordenen i samarbejde med kollegerne i bl.a. Salg, R&D, Produktion mv. Du skal forvente op til ca. 15-20 rejsedage årligt.
Stærk stakeholder management profil, som ønsker at opbygge og påvirke!
Vi søger en person, som har erfaring med indkøb fra en global produktionsvirksomhed. Du har erfaring med eller som minimum viden om arbejdet med category management i en strategisk indkøbsfunktion. Du er en dygtig forhandler og besidder den snarrådighed, det kræves for at sikre, at du får de bedst mulige betingelser set ud fra et TCO-perspektiv, samtidig med, at du bevarer den gode relation med leverandørerne. Kendskab til Supplier Relationship Management (SRM) vil være et plus. Du er talstærk, vant til at arbejde databaseret og er erfaren bruger af MS Office pakken.
Vi søger en person, som først og fremmest brænder for at opbygge og arbejde med category management i en international og dynamisk virksomhed, hvor der er højt til loftet, mulighed for indflydelse og masser af udvikling. Du er dygtig til at samarbejde på tværs af lande og funktioner og kan overbevise dine kollegaer om den værdi, du bringer til bordet. Du er tæt på dine stakeholders og involverer dig i forretningen. Du er ambitiøs og ønsker at påvirke!
Stillingen som Category Manager er en spændende mulighed for personlig udvikling for dig, som har modet til at tage ansvaret for at drive egne kategorier og medvirke til at opbygge en central funktion i en virksomhed med spændende fremtidsudsigter.
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director Mikael Hage på tlf. +45 21 32 92 12. Vi læser CV’er løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Reference: 2211.473
Arbejdssted: Syddanmark
Virksomhed: Anonym
