CFO

CFO

Moccamaster Nordic ApS

Vil du vedligeholde og udvikle at de mest kendte og populære brands, på det danske forbrugermarked?

Moccamaster er berømt for deres anerkendte kaffemaskiner i høj kvalitet, blandt langt de fleste forbrugere. Den position og status skal fastholdes og videreudvikles, gennem fokus på generel virksomhedsledelse og kvalitetssikring af processer, arbejdsgange og systemer.

Vi søger en engageret og erfaren CFO til Moccamaster med udgangspunkt fra virksomhedens kontor i Næstved. Vi lægger meget vægt på at finde en kandidat, der udover at være vellidt og kompetent også drives af at skabe resultater, bygge relationer og være operationel. Du brænder for at arbejde med det stærkeste brands, hvor du via stærk, passioneret og personlig ledelse, skaber værdi for dit team og derigennem opnår gode resultater.

Moccamaster arbejder i et dynamisk og uformelt miljø med en stærk kultur, hvor du får stor indflydelse på din egen hverdag. Jobbet er rigt på muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Hvad tilbydes du?

Med reference til virksomhedens Nordiske CEO bliver du den overordnede leder af Moccamasters aktiviteter i Danmark, der udover at varetage økonomifunktionen også skal drive, støtte og opmuntre det danske team. Fra Danmark serviceres både Norge og Sverige med administration, lager, salgssupport og service. Du skal ville investere i deres faglige udvikling, give dem mod og frihed til at prøve nye ting, og være en del af en kultur, hvor man deler sine succeser og lærer af hinandens fejl. Du vil blive en del af en virksomhed hvori der hersker et godt arbejdsklima, er en høj anciennitet og et stærkt sammenhold.

Som CFO vil du få ansvaret for samtlige processer i Danmark, der via strategi og generel ledelse skaber det økonomiske fundament for Moccamaster på det danske marked og derigennem værdi for det danske team, kunder og slutbrugere.

Hvad forventer vi af dig?

Vi ønsker en kandidat, der har en stærk vilje og et mod til at opnår noget ekstraordinært ved at samarbejde med andre. Du kan både fastholde og videreføre den eksisterende strategi og tør også gøre tingene på en ny måde og har evne til at se verdenen, som dine medarbejdere kunder og dine slutbrugere ser den.

Vi forventer, at du kommer med følgende kvalifikationer:

  • Du har en mellemlang eller lang relevant økonomisk uddannelse eksempelvis HD i Regnskab eller cand.merc.aud.
  • Du har gerne 10-års relevant erfaring inden for økonomisk ledelse med overbevisende resultater
  • Du skal være fortrolig med generel virksomhedsledelse, naturligvis med det primære fokus på de økonomiske aspekter som eksempelvis transferpricing
  • Du skal forstå værdikæden for et hardwareprodukt
  • Du skal kunne holde det overordnede overblik og har evnen til at bygge stærke, langvarige relationer
  • Du er målrettet, ansvarlig og bliver motiveret af ambitiøse målsætninger

Vi forventer, at du kommer med følgende kompetencer:

  • Du har en systematisk og struktureret arbejdstilgang, der skaber fremdrift og resultater
  • Du har dokumenteret erfaring med digitalisering af processer
  • Du foretrækker at sidde med det overordnede mandat og deraf kommende ansvar
  • Du arbejder ambitiøst og har et højt drive
  • Du er god til at skabe stærke interne og eksterne relationer
  • Du er god til at kommunikere både i skrift og tale på dansk og engelsk

Om Moccamaster

I mere end 50 år har Gerard C. Smit og hans over 130 ansatte i Technivorm i Holland kun produceret kaffemaskiner. Han startede selskabet hjemme i garagen med en klar vision om at skabe en kaffemaskine, der brygger verdens afgjort bedste kaffe.

Selvom vi har været vidne til teknologiske omvæltninger på mange områder i de sidste par årtier, er grundprincippet i den populære Moccamaster kaffemaskine uændret. I dag, som for over 50 år siden, er hver eneste Moccamaster håndlavet af fagfolk, og der bruges kun materialer af højeste kvalitet.

På det danske marked er Moccamaster repræsenteret med et bredt sortiment af kaffemaskiner i de relevante retailere såsom Elgiganten, udvalgte kæder i Salling Gruppen samt en række andre udvalgte butikker. Herudover har virksomheden egen webshop.

På det danske marked er Moccamaster et af de mest kendte og anerkendte forbrugerbrands på markeder, med en kendskabsgrad på over 86%.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Kristian Klint på +45 2630 0100 eller senior konsulent Thorsten Andersen på +45 6120 2803. Vi læser ansøgninger i takt med vi modtager dem og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Næstved
Reference: 2220.205
Virksomhed: Moccamaster