Chef for bygherrerådgivning

Anonym

Vil du have strategisk indflydelse og mulighed for at udvikle forretningen til det næste niveau? Du får ansvaret for en stærk bygherrerådgiverafdeling i København i en virksomhed, der er en del af en stor, international koncern.

Kommerciel ledelsesopgave af stærke profiler
Som chef for bygherrerådgivning får du en stor ledelsesopgave med både ledelse af ledere og direkte ledelse af erfarne bygherrerådgivere. Du giver dem støtte og sparring på deres projekter, og du holder løbende overblikket over jeres samlede portefølje. Du og dine nøglemedarbejdere er ansigterne udadtil indenfor området, og jeres opgave bliver at udvikle forretningen yderligere ved bl.a. at øge bredden i kundetyper og ydelser. Ud over kommerciel vækst, er det ambitionen at skabe ”kulturel vækst”; dvs. gøre din afdeling til et særdeles attraktivt sted, hvor både medarbejdere og kunder kommer af sig selv.

Dit geografiske ansvarsområde er primært Hovedstaden, men som ”kapaciteten” indenfor bygherrerådgivning i virksomheden giver du sparring og støtte til dine chef-kolleger i resten af landet. Ligeledes deltager du i chefgruppen, hvor I arbejder strategisk med bl.a. øget tværfaglighed i virksomheden.

Den stærke leder med relationer og netværk
Du er først og fremmest en stærk leder, som enten har en lang ledererfaring eller et godt talent. Du har erfaring med bygherrerådgivning eller erfaring som bygherre, så du ved, hvad der efterspørges. Du har formentlig en baggrund som ingeniør, arkitekt eller jurist, men andre uddannelser kan være relevante.

Som person er du åben og nysgerrig med en imødekommenhed og en naturlighed i forhold til at skabe relationer. Du stiller høje krav til dig selv og andre, men du lægger også vægt på, at der skal være balance og plads til et godt privatliv.

En mulighed med potentiale og strategisk indflydelse
Du får her en afgørende rolle i virksomhedens danske selskab, hvor bygherrerådgivning er et strategisk vigtigt indsatsområde. Indtjeningsmarginerne er høje, fordi værdiskabelsen hos kunden er stor, og virksomheden ønsker generelt at skabe vækst i hele forretningen både organisk og ved opkøb. Du bliver en del af en virksomhed, som ønsker at være front runner på øget tværfaglighed i branchen, hvor netop bygherrerådgivning spiller en central rolle.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Eva Holm Mikkelsen på telefon +45 21 80 00 86 eller Carsten Lund på telefon +45 40 25 39 25. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Vores kunde er en af de førende rådgivervirksomheder i Europa, med kompetencer inden for alle fagområder i byggeriet, samt mange fagområder i andre sektorer. Hovedkontoret i Danmark ligger i København, og virksomheden har afdelinger i hele landet.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Sjælland
Reference2016.016
Virksomhed: 
Anonym

Kontakt: