Chief Commercial Officer

Chief Commercial Officer

Nordic Medical Solutions

Besidder du et stærkt købmandsgen, og vil du være en del af en spændende vækstrejse i en ambitiøs virksomhed, hvor du får lov til at præge den fremtidige udvikling og din egen rolle? Så vil vi gerne høre fra dig.

Stærkt brand med en markedsledende position                           

Nordic Medical Solutions er en kundefokuseret grossist af medicinsk udstyr relateret til den æstetiske industri. De er fokuseret på at levere de bedste og mest efterspurgte mærker og produkter til deres kunder over hele verden. Virksomheden er grundlagt i 2012 af administrerende direktør Casper Tingkær og Nordic Medical Solutions ønsker at være førende inden for deres felt – her bliver du et uvurderligt led i at nå deres mål. Med   en voksende international kundeportefølje og en stor efterspørgsel fra det æstetiske marked søger de nu en CCO i en nyoprettet stilling, som skal være med til at styrke den kommercielle del af forretningen.

Som CCO, får du en vigtig rolle i forhold til at lede, motivere og udvikle salgsorganisationen, hvor du refererer direkte til virksomhedens administrerende direktør. Du er overordnet ansvarlig for salg og kundeservice i virksomheden, herunder sikre at virksomheden holder budgetterne og afdækker nye forretningsmuligheder. Da du er visionær og har et stærkt købmandsgen, kan du skabe og vedligeholde relationer til kunderne, samt implementere strategiske væksttiltag. Denne stilling er en unik mulighed for at komme med på en vækstrejse i en kvalitetsbevidst og dynamisk virksomhed, hvor du får mulighed for at udnytte dit fulde potentiale.

Dine opgaver vil indeholde, men ikke være begrænset til:

  • Optimere suppleringssalget via strukturerede kundeinitiativer og styring af ordrer og priser
  • Tilsikre at strategien implementeres og eksekveres
  • Varetage rapportering, budgettering og kundeopfølgning
  • Deltage i årlige faglige kongresser og messer samt besøge kunder
  • Tæt samarbejde med indkøbsteamet om bl.a. info på nye produkter der efterspørges samt prisinput fra markedet
  • Overordnet ansvarlig for markedsføring til kunder

Har du haft en lignende rolle?

For at få succes i rollen som CCO, er det vigtigt, at du er en erfaren, motiverende og resultatorienteret leder med et stærkt kommercielt mindset. Dette inkluderer, at du er omstillingsparat, struktureret og proaktiv, samt går forrest for at få medarbejderne med. Da Nordic Medical Solutions er i hurtig vækst, hvor der er skiftende og udfordrende arbejdsopgaver, er du fleksibel og god til at bevare overblikket i en travl hverdag. Vi ser meget gerne at du kommer fra en handelsvirksomhed hvor købmandskabet er omdrejningspunktet. Hvis du desuden har erfaring fra lignende brancher så er det naturligvis et plus.

Vil du vide mere?                              

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at Research Consultant, Anders Dyrlund eller Director, Christian Winther på +45 70 20 12 75. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Axeltorv, København
Reference: 2218.275
Virksomhed: Nordic Medical Solutions ApS