Commercial & Financial Business Associate

Commercial & Financial Business Associate

DanBred

Stillingen

DanBred P/S er en attraktiv virksomhed i vækst, hvorfor vi søger en dygtig Commercial & Financial Business Associate til en nøgleposition i vores velfungerende økonomiafdeling, bestående af fem medarbejdere.

Som Commercial & Financial Business Associate refererer du direkte til CFO, og dit primære fokus er at fungere som financial business partner på tværs af organisationen og som sparringspartner for CFO og regnskabschefen. Fundamentet herfor er bl.a.  at du også står for den finansielle rapportering i form af månedsrapportering og tager del i koncernregnskabet. Dermed omfatter din rolle både det analytiske perspektiv som det overordnede regnskabsmæssige på koncernniveau. Desuden tager du lead på at opbygge/videreudvikle et professionelt Power BI set-up. Kontaktfladen er bred – både på tværs af hovedkontoret og de udenlandske datterselskaber.

Dine opgaver

  • Udarbejde konsolideret månedsrapportering, herunder årsags- og afvigelsesforklaringer.
  • Udarbejde koncernregnskab og assistere ved revisionen.
  • Udarbejdelse af analyser og beslutningsoplæg til direktionen.
  • Sikre og være en aktiv del af budgetprocessen.
  • Udvikle og drive Business Intelligence i form af Power BI værktøjer i samarbejde med konsulenter og den øvrige forretning.
  • Bidrage til optimering af arbejdsgange og -processer, herunder sikre data og systemunderstøttelse ift. BI.
  • Opfølgning på overholdelse og dokumentation af interne kontroller.
  • Generel økonomistyring og controlling fra et kommercielt synspunkt.

Vi forventer, at du har solid økonomi- og regnskabsforståelse samt har erfaring med controlling og konsolidering af regnskaber i en god kombination med det mere analytiske arbejde. Din vigtigste egenskab er, at du brænder for at forstå forretningen og bidrage med din erfaring til at understøtte både CFO og resten af organisationen.

Som Commercial & Financial Business Associate er du økonomiafdelingens ansigt ude i organisationen og skal derfor være proaktiv, kommunikerende og serviceorienteret.

Kvalifikationer

  • 5-7 års erfaring.
  • Økonomisk-/regnskabsmæssig uddannelse, f.eks. cand.merc.aud., HD (R), cand.oecon eller cand.merc.
  • Bred faglig indsigt i økonomi og controlling – med stor procesforståelse.
  • Udadvendt og tillidsvækkende personlighed, der kan opbygge relationer.
  • Dygtig kommunikator, der forstår at videreformidle komplekse budskaber på forståelig vis.
  • Solid forretningsforståelse og stærk regnskabsteknisk viden.
  • Kan levere kvalitet og samtidig afslutte opgaverne.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret, systematisk og målrettet.
  • Flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale.
  • Der forventes ca. 30 årlige rejsedage.

Du forventes at besidde et solidt kendskab til ERP-systemer – gerne Microsoft NAV, ligesom du er superbruger i Excel og Power BI.

DanBred P/S tilbyder

  • En arbejdsplads fyldt med energi og kundefokus i en spændende virksomhed, der er markedsledende.
  • En høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar.
  • Sundhedsforsikring og pensionsordning.
  • Løn og personalegoder, der modsvarer dine kvalifikationer.
  • En fast stilling på fuld tid.
  • Tiltrædelse snarest muligt.

Er du vores nye kollega?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Anita Blinkenborg på telefon +45 70 20 12 75. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Ballerup
Reference: 2104.340
Virksomhed: DanBred