Commercial Marketing Coordinator – Nordisk

Commercial Marketing Coordinator - Nordisk

Smith & Nephew A/S

Er du proaktiv, initiativrig og har et positivt mind set? Og er du god til at skabe struktur, har sans for detaljen samt altid bevare overblikket? Så er det dig, vi leder efter!

Smith+Nephew tilbyder en spændende stilling som Commercial Marketing Coordinator, til deres Nordiske Commercial hub beliggende i København hvor du referer direkte til deres Nordiske Commercial Operations Manager. Idet teamet supporterer alle de nordiske lande, leder vi efter personer som er flydende i mindst et af de nordiske sprog.

Drømmer du om at være en del af et nordiske team?

Hos Smith + Nephew vil du være en del af et nordisk miljø i en international virksomhed, hvor ikke to dage er ens. Der arbejdes på tværs af de nordiske landegrænser så du skal trives i et tempofyldt miljø, være god til at kommunikere samt have et skarpt øje for detaljerne. Du bliver en del af deres nordiske commercial operations team som supporterer alle de nordiske lande med bla. nedenstående opgaver:

  • Supportere salgsteamet med marketing materiale i overensstemmelse med CVI, inkl. præsentationer, invitationer, kundebreve, registreringer og undersøgelser etc.
  • Forberede, korrektur læse og oversætte marketings materiale tekster fra engelsk til lokalt sprog.
  • Koordinere uddannelses events for Smith+Nephews produkt portefølje.
  • Administrere de lokale Microsoft Teams sider og SharePoint etc.
  • Sikre QA-overholdelse i forbindelse med produkttrænings aktiviteter, sponsorater, tilskud, produktevaluering og produktmarkedsføringsmateriale.
  • Projektledelse af lokale marketing events og messer.
  • Support til rettidig håndtering af klager, uønskede hændelser og evt. tilbagekaldelser.
  • Administrere processen samt oprettelse og godkendelse af leverandører, indkøbsordrer og fakturaer ifb med marketings aktiviteter.
  • Supportere salgsteamet med vareprøver eller udlåns udstyr ifb. med udbuds processer.

Løsningsorienteret og relations skabende person

Som en del af det kommercielle team hos Smith+Nephew er det vigtigt at være samarbejdsorienteret og kommunikere effektivt med teamet. Dette for bedst muligt at kunne supportere salgsteamet med marketingaktiviteter og indfri virksomhedens kommercielle strategi, samt at yde den bedste service for kunderne.

Du skal være flydende, både i skrift og tale på et af de nordiske sprog samt på engelsk. Derudover kan du sagtens være bosiddende i Sverige tæt på Øresundsbroen, idet vi dog forventer at du er på kontoret cirka 80% af tiden.

For at lykkes i rollen er det derudover vigtigt at du er detaljeorienteret og arbejder meget struktureret. Du har også evnen til at multitaske i en travl hverdag og kan prioritere dine opgaver. Solide IT-kundskaber indenfor Microsoft Office pakken og InDesign er et must.

Spændende arbejdsplads med nordisk og internationalt samspil

Smith+Nephew tilbyder en spændende mulighed for at arbejde med avancerede, innovative produkter, der ofte er helt unikke på markedet. Du bliver en del af en verdensførende virksomhed inden for medicinsk teknologi, der har over 150 års historie med at støtte sundhedspersonale i deres daglige bestræbelser på at forbedre patienters liv. Udover at tilbyde gode udviklingsmuligheder støttes du af en kompetent organisation, der altid har fokus på det vigtigste – at levere den bedst mulige løsning til patienterne.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant, Rebecca Saks på +45 70 20 12 75. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om Smith & Nephew

Smith+Nephew er en global producent af avanceret medicoteknologi, som støtter sundhedspersonale i mere end 100 lande med at forbedre deres patienters livskvalitet. Vi er førende inden for Orthopaedic Reconstruction, Advanced Wound Management, Sports Medicine og Trauma. Vi har en global tilstedeværende med 17.500 ansatte i mere end 100 lande og en omsætning på over 5,1 milliarder USD. Læs mere på www.smith-nephew.com

Frist for ansøgning: Hurtigst muligt
Arbejdsplads: Ørestad, København
Reference: 2218332
Virksomhed: Smith + Nephew