Consultant

Consultant

DLI Market Intelligence ApS

BLIV EN DEL AF EN SPÆNDENDE ORGANISATION MED FOKUS PÅ DIN UDVIKLING OG FAGLIGHED.

KOM HELT TÆT PÅ LIFE SCIENCE BRANCHEN!

Bliv en del af Life Science branchen, hvor du har kontakt til mange spændende Pharma virksomheder. Du bliver en del af DLI Market Intelligence (DLIMI), som tilbyder værdiskabende løsninger til DLIMI’s kunder, når de har brug for databaseret indsigt, statistik, analyse og rådgivning. DLIMI hjælper lægemiddelvirksomheder i Danmark og Norden med indsigter, som danner grundlag for forretningens fremtidige beslutninger og strategi.

Som Consultant får du et spændende og udviklende job i en videnstung branche, hvor du i tæt samarbejde med dine kolleger vil få ansvar for at drive diverse projekter til en række virksomheder, herunder større og mere komplekse kunder, primært inden for Pharma og lægemiddelproduktion. Har du en stærk forståelse af kvantitative metoder samt en passion for at løse konkrete problemstillinger via statistisk beregning, så har du en mulighed for at kunne udvikle dig fagligt med oplagte udviklingsmuligheder som rådgiver og projektleder?

Din profil

Som Consultant vil du drive en vidtfavnende projektportefølje i samarbejde med på tværs af afdelingerne i DLI Market Intelligence med fokus på sundhedsområdet.

Du besidder den rigtige værktøjskasse, så du kan gennemføre kvantitative analyser:

  • Erfaring med at sikre det bedste datagrundlag gennem dybdegående analyse af relevant data til kundernes beslutningstagen, her særligt fokus på kvantitativ metodik.
  • Foretage deskriptive analyser i Excel og/eller R, SAS eller SPSS.
  • Foretage statistiske analyser og studier
  • Have kendskab til og mindre erfaring med kvalitative metode.
  • Erfaring med at drive projekter og forståelse for tidsplan, ressourceallokering og budget.
  • En uddannelse indenfor Økonomi, Sociologi, Folkesundhed, Statskundskab eller lignende.
  • Stolt af din faglighed og trives i det analytiske arbejde – samt være en nysgerrig og empatisk person.

Jobbet tilbyder

Du vil blive en del af et team med høj faglighed og deltage i spændende projekter, hvor du med dine analytiske og faglige egenskaber kan designe og konkretisere data, så DLIMI fortsat kan levere en rådgivning, som vil give kunderne det bedste udgangspunkt for deres beslutninger. 

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Konsulent, Alexander Krøijer på +45 20 56 03 88. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om DLIMI

DLIMI er en agil organisation med indgående branchekendskab og et innovationsorienteret miljø. Det betyder, at der er kort fra idé til handling. Hos DLIMI er udviklingsmulighederne gode, og der er fokus på faglig sparring og udvikling.

DLIMI beskæftiger en interessant blanding af konsulenter, specialister, analytikere og data scientists, og her er plads til diskussioner og sparring på tværs af fagområder. 

DLIMI bor i Life Science Huset og er en del af Lif. Dermed er man tæt på både industri- og den politiske udvikling indenfor sundhedsområdet, hvilket også kommer kunderne til gode.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: København
Reference: 2225.094
Virksomhed: DLI Market Intelligence ApS