Derivater & Collateral

Derivater & Collateral

AP Pension

Om jobbet

I denne stilling bliver du den primære faglige ansvarlig for derivat- og collateral håndtering og du bliver go-to person, når det handler om forordningen om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR).

Dit ansvar og dine daglige arbejdsopgaver omfatter:

  • Daglig Mark-to-Market kontrol i TriOptima
  • Godkende handler i MarkitWire
  • Daglig collateral- og likviditetsstyring
  • Håndtering af EMIR – UnCleared Margin Rules (UMR fase 6) – Hertil er AP ved at implementere TriCalculate til overvågning af vores Initial margin thresholds
  • Omkostningsoptimering i derivathåndteringen
  • Sikre dataleverancer til Trade Repositories (TR) sker i henhold til EMIR
  • Løbende samarbejde med Koncernjura og Investering om diverse opgaver inden for f.eks. KYC, ISDA-protokoller og IM Krav
  • Deltagelse i afdelingens øvrige drift og projekter

Du joiner et team på 5 dygtige kolleger i Back Office funktionen, der indgår i AP Pensions økonomiafdeling.

Hvem er du?

Det vigtigste er, at du har erfaring med derivater, collateral- og likviditetsstyring, samt bringer en faglig stor viden om området. Din erfaring har du hentet fra en lign. funktion, hvorfra du også har fået et stort kendskab til EMIR.

Som nævnt er din erfaring vigtigere end dit uddannelsesniveau, men en bachelor eller kandidat inden for økonomi er selvfølgelig fordelagtig.  Herudover vil det være en fordel med kendskab til Bloomberg og Portman, samt at du har en god dataforståelse og eventuelt kan kode SQL. Ligeledes er du superbruger i Excel og behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person har du en positiv tilgang til udfordringer. Du tager ansvar for dine opgaver, men forstår også vigtigheden af at arbejde tæt sammen med dine kolleger i teamet. Ord som kvalitetsbevidst og godt overblik er kendetegnende for en person som dig, der arbejder struktureret og fokuseret i et til tider hektisk miljø. Du trives med dagligt at være i en servicerende dialog med dine interne og eksterne samarbejdspartnere

Hvordan kommer du i spil?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Patrick Veirum eller Partner Anita Blinkenborg, på telefon +45 70 20 12 75. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om AP Pension

AP Pension har firmapension som kerneforretning. AP Pension er et uafhængigt og kundeejet pensionsselskab, der har rødder tilbage til andelsbevægelsen i begyndelsen af forrige århundrede. AP Pension lægger vægt på at se fremad, afprøve nye grænser, og vi vil være blandt de bedste i branchen. Gennem en målrettet investeringsstrategi har vi opnået en økonomisk styrke, som er væsentligt bedre end konkurrenternes. AP Pension har som mål at have den bedste produktsammensætning og den bedste service i forhold til omkostningerne.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: København
Reference: 2204.126
Virksomhed: AP Pension