Digital & Brand Marketing Manager

Protect 

Strategisk, taktisk og operationel marketing. 

PROTECT A/S har siden 2001 udviklet, produceret og installeret tågekanoner over hele verden sammen med deres partnere. I dag har PROTECT den markedsledende position på verdensplan med over 100.000 anlæg.
En tågekanon har til formål at standse et røveri eller et indbrud på en effektiv måde. Over hele verden tager det typisk politiet eller alarmselskabet mellem 5 og 45 minutter at nå frem. PROTECT tågekanoner skræmmer gerningsmændene væk på få sekunder ved automatisk at fylde butik eller rum med en tåge. Denne efterlader de ansatte uskadte og sender gerningsmændene tomhændede hjem. Især banker, kontorer, smykkeforretninger, apoteker og tandlæger får tågekanonerne installeret.

Strategisk ansvar for marketing
Du får det strategiske, taktiske og operationelle ansvar for marketing med reference til direktøren. Du vil som kanal- og projektansvarlig udarbejde den digitale omnichannel-strategi. Dit team består, ud over dig, af en marketingmedarbejder og en supporter.

Dine opgaver bliver:

  • Digital marketing strategi: udvikling og implementering fra start til slut med brug at eksterne partnere
  • Content: nyhedsbreve, annoncer, e-learning, test af nyt indhold, testimonials, landing page ect.
  • Digitale kampagner: Udvikle ”Best in class” digitale kampagner
  • Market support: herunder f.eks. træning af eksterne samarbejdspartnere
  • Produktlancering: dialog med produktudvikler, relancering osv.
  • Projekter: f.eks. webinarer, KPI-opsætning inkl. Google Analytics og dashboards
  • Bureauer: aftaler og løbende dialog om f.eks. grafisk udtryk og webudvikling

Resultatorienteret igangsætter
Vi forestiller os, at du har en relevant bachelorgrad i marketing eller måske IT. Du har allerede erfaring med  marketing i en industrivirksomhed. Du er vant med at skrive indhold og har praktisk erfaring fra digital B2B markedsføring.
Du motiveres af at arbejde med ren marketing, samt af den bredde og alsidighed, der følger med at arbejde i en mindre organisation. Du er systematisk og resultatorienteret. Du er en aktiv samarbejdspartner, der evner at håndtere salgsorganisationen. En igangsætter, der finder energi i at styre dine projekter.

Ansvar for forretningsområdet
Du tilbydes en central rolle i en lille og velfungerende virksomhed, der har en solid økonomi, hvor du skal styre forretningsområdet. Du får ansvaret for at udvikle og digitalisere organisationen og samarbejdet med bureauerne. Du bliver en del af en ambitiøs kommerciel organisation med fagligt kompetente og engagerede kolleger. Arbejdsstedet er Viby J, lidt syd for Aarhus, hvor virksomheden har administration, produktudvikling og testfaciliteter.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Mikael Hage på telefon +45 21 32 92 12. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om PROTECT
PROTECT A/S er 100% danskejet med et solidt økonomisk fundament, som er kendt for den bedste kvalitet på verdensmarkedet. Virksomheden har 15 ansatte, og anvender dertil eksterne leverandører. PROTECT A/S får produceret sine tågekanoner hos eksterne samarbejdspartnere, og kan dermed koncentrere sig om kerneydelsen, at udvikle og vedligeholde et stærkt produktprogram. https://protectglobal.dk/

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: 
Aarhus
Reference:
2114.121
Virksomhed: 
Protect

Kontakt: