
Eksportsælger / Business Developer
BILA A/S
BILA oplever en stigende international efterspørgsel på deres Global AGV. Vi søger en proaktiv og resultatorienteret salgsprofil, der finder, opsøger og kvalificerer leads på det europæiske marked
Business Development opgave på eksportmarkeder
Som eksportsælger bliver du ansvarlig for at opsøge og kvalificere eksisterende og nye leads. Nogle finder du selv, andre kommer fra Marketing såvel som andre kanaler.
Opgaven består i at finde nye forhandlere til Global AGV på det europæiske marked. BILA forventer at lave en regional opdeling, så den specifikke geografi bestemmes blandt andet af kandidatens forudgående erfaringer og eventuelle sprogfærdigheder. Af specifikke opgaver kan nævnes:
- Udvikling og etablering af ny forretning i internationale markeder gennem en pro-aktiv og opsøgende salgsindsats. Indledningsvist telefonisk og virtuelt.
- Identificering af væsentlige potentielle forhandlere på udpegede markeder.
- Uddanne forhandlerne til at sælge AGV løsninger.
- Samarbejde med og deltagelse i salgsbesøg ved end-users med forhandlere, således der skabes positive reference-cases.
- Igangsætte salgs- og marketingaktiviteter i samarbejde med forhandlere.
I stillingen vil du referere til Salgsdirektøren for Global AGV. Du kan arbejde ud hjemmefra eller fra ét af BILA’s kontorer rundt i hele landet. Du må forvente 15-25 rejsedage/året i stillingen.
Energisk Hunter med stort drive
Du er en energisk ’hunter-profil’ med en god teknisk forståelse. Meget gerne med forstand på automation, og hvad det kan gøre for at optimere og effektivisere i et produktionsmiljø. Du har en god kulturforståelse og behersker engelsk på forhandlingsniveau. Et tredje sprog vil ligeledes være en stor fordel i rollen, men er ikke et krav. Du kunne evt. komme fra en branche med en stor salgsfrekvens – såsom FMCG.
Som person har du et stort resultat-drive, der både gør dig i stand til at arbejde selvstændigt og at nå dine mål. Du motiveres af at skabe resultater, hvilket du ligeledes vil blive belønnet for. Du er god til at læse dine kunder, og derfor formår du, at skabe gode relationer. Relationer du skal bruge til at rådgive kunden (forhandleren) i salg, hvorfor du også er god til at lære fra dig.
Selvstændig rolle for den resultatdrevne profil
Som eksportsælger for Global AGV med base i Danmark, vil du blive del af Skandinaviens største automationsvirksomhed i en industri med et kæmpe potentiale for fremtiden. Det er en unik mulighed, for at komme ud i et bredere marked med et high tech produkt af højeste kvalitet. Du vil få et stort selvstændigt ansvar og kan se frem til en attraktiv lønpakke, der baseres på din egen succes.
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Krogstrup på telefon 70 20 12 75. Vi beder dig indsende dit CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtale løbende. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Om virksomheden
BILA A/S er et dansk professionelt projekthus grundlagt i 1988. BILA A/S samarbejder med deres kunder omkring produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af industrirobotter. Løsningerne dækker over alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer. Alle kompetencer er samlet hos BILA A/S og omfatter rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af automatiseringsanlæg. BILA Group ejer og forhandler i tillæg til projektforretningen en række brands/produkter såsom DAN Palletiser, REO-PACK og Global AGV og beskæftiger mere end 700 engagerede medarbejdere.
Global AGV (Automated Guided Vehicle) er en selvkørende truck. Det er således en intelligent og innovativ løsning til intern transport og palletering, der i stor stil effektiviserer produktionsmiljøer.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Referencer: 2110.159b
Arbejdssted: Hele landet
Virksomhed: BILA A/S
