Family Office Controller

Hemonto A/S

 Med din faglighed som fundament får du mulighed for at gøre en forskel for velhavende kunder i en verden, der kendetegnes ved en høj grad af diskretion. Som Financial Controller sikrer du en af Hemontos største family office-kunder det bedste, daglige beslutningsgrundlag for forvaltningen af deres investeringer.

Overblik, der skaber tryghed
Hemonto er til for at hjælpe formuende privatpersoner, virksomheder, organisationer og family offices med at overvåge og administrere forvaltningen af deres formuer. Kunderne stoler på, at Hemonto leverer nøgtern og objektiv rapportering og analyse.

Du bliver det nyeste medlem af Consulting & Analysis-afdelingen i Aarhus, hvor du og teamet leverer controlling, finansiel rapportering og bogføring. Du får således stor indsigt i en af family office-kunderne, når du på daglig basis leverer finansiel rapportering til dem. Du sikrer og validerer data, så det korrekt afspejles på Hemontos platform, som kunden har adgang til. Du ved, at djævlen er i detaljen, men du evner også at hæve dig op i helikopteren og forstå tallene og helheden heraf. På den måde leverer du det bedst mulige produkt til din kunde.

Derudover bliver du et vigtigt led i afdelingens konstante udvikling, når du deltager i forskellige udviklingsprojekter indenfor rapportering. Sammen med dine kollegaer sikrer du, at Hemontos løsninger og systemer bliver endnu skarpere og mere automatiserede.

Detaljeorienteret profil med sans for diskretion og tætte kunderelationer
For at blive en succes i denne stilling er det vigtigt, at du er en velstruktureret og detaljeorienteret person, som kan omgås fortrolig information med høj diskretion. Du formår at skabe tillid i vigtige kunderelationer, og du er meget kvalitetsbevidst i din opgaveløsning og forstår vigtigheden af det grundlag, du er med til at levere.
Vi forestiller os, at du har en baggrund indenfor økonomi, finans eller regnskab og har et par års erfaring med controlling – gerne inden for transaktionelle ydelser. Du har erfaring med eller stor interesse for finansielle produkter, aktiemarkeder eller lignende, og du har flair for analyse.
Du bliver en del af en ung og dynamisk virksomhed, der med et stort drive og ambitioner har fuldt fart på for at øge Hemontos vækst og udvikling. Hemonto har et uformelt arbejdsmiljø, hvor ordentlighed, ansvarlighed og dygtighed er nøgleordene i det daglige arbejde.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Eva Holm Mikkelsen på telefon +45 21800086. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om Hemonto
Hemonto A/S er et innovativt og moderne FinTech-selskab, som leverer markedsledende, uafhængig investeringsrapportering. Målgruppen er en eksklusiv kundegruppe, som tæller nogle af landets mest velhavende privatpersoner, virksomheder og fonde. Hemonto er vokset kraftigt de seneste år og har i dag 42 medarbejdere, der fungerer som kundernes outsourcede finansafdeling. Hemonto leverer alt fra investeringsrapportering til sparring og rådgivning om overordnet investeringsstrategi samt valg af banker og porteføljeforvaltere. Hemonto er en solid og vækstende virksomhed med internationalt udsyn. Væksten kommer både i form af økonomisk vækst, øget tilgang af kunder samt mængden af ydelser, der tilbydes.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Aarhus
Reference: 2010.177
Virksomhed: Hemonto A/S

Kontakt: