Head of Group Accounting and Financial Controlling

ECCO

Styr på regnskaberne i anerkendt og international virksomhed
Du bliver ECCO Groups interne revisor, der med det ene ben i maskinrummet har helt styr på tallene og formår at styrke de interne regnskabsprocesser, og med det andet ben i ledelses- og sparringspartnerrollen formår at motivere og bidrage til beslutningstagen på højt plan. Du bliver en central spiller i finansorganisationen med gode muligheder for at sætte dit præg!

Ansvar for regnskab, controlling og Enterprise Risk
Som Head of Group Accounting and Financial Controlling bidrager du aktivt til eksekvering af ECCO Groups strategi om at stræbe efter fokus og enkelthed. For at lykkes med eksekveringen af denne strategi, er det afgørende at stræbe mod én kilde til sandhed baseret på valide data fra pålidelige regnskabsprocesser samt den nødvendige styring af opgaver. Det bliver din fornemmeste opgave!

Du får ansvaret for konsolidering af koncernens finansielle resultater, herunder måneds- og årsrapporter, budgetter og forecasts, samt ECCO Groups regnskabspraksis og gruppekontoplan. Derudover er du ansvarlig for intern revision i de særskilte enheder, hvor din opgave bliver at sikre overensstemmelse i leverancer til måneds- og årsluk samt forecast processen.

Foruden ansvaret for koncernens regnskab og finansiel controlling får du ansvaret for Enterprise Risk Management, hvilket omfatter periodisk indsendelse af Enterprise Risk-rapport til bestyrelse, revisionsudvalg og tilsynsråd, som anskueliggør og rangerer de vigtigste risici i ECCO Group.

Du vil i stillingen referere direkte til VP for Corporate Finance, og have 6 medarbejdere i direkte reference.

Statsautoriseret revisor med en fremragende indlæringsevne
Du er statsautoriseret revisor, og elsker at være et regnskabsteknisk leksikon, som har styr på den nyeste lovgivning indenfor feltet. Du har en god forretningsforståelse og en fremragende evne til at lære, da det er altafgørende hurtigt at forstå “ECCO’S Way of Accounting” for at styrke revisionsprocesserne internt.

Som leder har du en holistisk tilgang, besidder og demonstrerer en stærk lederkapacitet over for din egen organisation og giver andre mulighed for at tage ansvar. Du er enestående til stakeholder management, i forståelsen af relationer i en stor virksomhed og håndteringen af fortrolighed.

Nøgleperson i finansorganisationen
Dette er en enestående mulighed for at blive en vigtig nøgleperson i finansorganisationen i ECCO Group. Du bliver en vigtig sparringspartner til topledelsen, og sikrer overensstemmelse på tværs i finansorganisationen, samtidig med du er dybt nede i tallene og får noget for hånden.

Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Kathrine Deleuran på 7020 1275. Søg stillingen via www.compasshrg.com og vedhæft udelukkende dit CV. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mailadresse, du har indtastet i skemaet.

ECCO er et familieejet selskab, hvor Care, Passion, Heritage, Innovation og Excellence er de værdier, der efterleves. ECCO er i dag en international organisation med over 20.000 medarbejdere på verdensplan fra 50 forskellige nationaliteter. Hovedkvarteret ligger i Sønderjylland, og dets funktioner er opdelt mellem Bredebro (global/corporate funktioner) og Tønder (design og branding).

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Bredebro/Sydjylland
Reference: 1910.163
Virksomhed: ECCO

Kontakt: