Indkøber

Indkøber

Swedish Match Denmark A/S

Trives du i en dynamisk hverdag, hvor du er specialisten på indkøb? Til Swedish Match Denmark A/S søger vi en dygtig Indkøber, som bliver go-to-person i Silkeborg og sikrer best practices lokalt.

Operationelt indkøb og udvikling af den lokale indkøbsfunktion

Som Indkøber i Swedish Match Denmark, får du en spændende og udviklende rolle, hvor du virkelig kan gøre en forskel. Du får hér det operationelle ansvar for indkøb af råmaterialer til fabrikken i Silkeborg, hvor du sikrer den daglige levering af materialer og ligeledes håndterer og rapporterer eventuelle afvigelser. Gennem et tæt samarbejde med virksomhedens Category Managers, vil du ligeledes medvirke til at udvikle og vedligeholde samarbejdet med leverandørerne, ligesom du sikrer den daglige eksekvering af de indkøbsstrategier, der bliver lagt.

Idet du bliver den centrale indkøbsfunktion i Silkeborg, bliver det dit ansvar at udvikle og implementere best practices lokalt. Dermed bliver det også dig, som repræsenterer Indkøb i det tværfaglige samarbejde vedrørende ind- og udfasning af produkter og leverandører samt i udviklingsprojekter. Du bliver del af et internationalt indkøbsteam på 10 medarbejdere fordelt på Category Management- og indkøbsfunktioner.

Erfaren og løsningsorienteret Indkøber, som ønsker at påvirke

Vi leder først og fremmest efter dig, som trives godt i et miljø, hvor dagen i dag ikke nødvendigvis ligner dagen i morgen. Du formår at arbejde selvstændigt, samtidig med at du trives godt i samarbejdet med andre og også tør udfordre og argumentere din sag. Du er løsningsorienteret og kan ikke lade være med at tænke i optimeringer, når du ser noget, som kan gøres endnu bedre. Endelig trives du godt i en hands-on rolle, hvor du er personen, som får tingene til at ske.

På det faglige plan har vi brug for dig, som kommer med erfaring med operationelt indkøb fra en produktionsvirksomhed. Har du erfaring fra fødevare- og/eller FMCG-branchen, vil det være en fordel, ligesom dét at have erfaring med at være del af et internationalt set-up, vil være en fordel. Du er vant til at arbejde i et ERP-system og taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Interesseret?

Du kommer ind i en vækstvirksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor dét at være kreativ og løsningsorienteret er nøglen til succes. Samtidig er der en jordnær stemning, hvor det gode samarbejde i høj grad dyrkes. Stillingen som Indkøber er en yderst spændende mulighed for at komme ind og sætte sit præg på, hvordan der arbejdes med Indkøb i Swedish Match Denmark, og ikke mindst at udvikle sig og med tiden få mere ansvar.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Konsulent Maria Mathiasen på +45 41 95 08 83. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

På grund af sommerferieafvikling, kan der være længere responstid end normalt. Processen forventes at blive afsluttet med udgangen af august, med snarlig tiltrædelse.

Om Swedish Match Denmark A/S

Swedish Match Denmark (tidligere V2 Tobacco) blev etableret i 2006 og rummer i dag en moderne fabrik, rustet til produktion af nikotinposer og tyggetobak, samt nikotinfrie produkter. Swedish Match Denmark har i dag 115 medarbejdere og er en del af den verdensomspændende koncern, Swedish Match, med over 7.500 medarbejdere, der blandt andet udvikler, producerer og sælger snus og nikotinposer til blandt andet det skandinaviske og nordamerikanske marked. Swedish Match er den største snusproducent i Skandinavien og noteret på Nasdaq i Sverige siden 1996.

Virksomheden stræber efter at bidrage til forbedret folkesundhed igennem et anerkendt sikrere og væsentlig mindre sundhedsskadeligt alternativ til cigaretter. Med en vision om en verden uden cigaretter, ønsker virksomheden at påvirke samfundet positivt med bæredygtige produkter, med respekt for mennesker og miljø.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Silkeborg
Reference: 2211.299
Virksomhed: Swedish Match Denmark A/S