Industritekniker med flair for konstruktion

Industritekniker med flair for konstruktion

Inter Primo A/S

Til Inter Primo Tools (IPT) søger vi en dygtig værktøjsmager eller industritekniker, der vil være med til at løfte og udvikle produktion af værktøjer. Virksomheden opererer internationalt ud fra tre produktionssteder i koncernen: Danmark, Holland og Polen, og hjælper alle produktionsfaciliteter med værktøjer af høj kvalitet til deres specielle kunder rundt om i Europa. Primo gruppen har besluttet at investere i et nyt Teknologi & innovations center, der skal ligge i Danmark. Der bygges helt om til formålet og man kommer tæt på både værktøjsproduktion og egne state-of-the-art ekstruderingslinjer, så indkøring kan afprøves hurtigt.

Produktion af værktøjer – Programmering – design for manufacturing

IPT udvikler og producerer ekstruderingværktøjer til ekstrudering af tekniske plastprofiler. Vi søger en dygtig værktøjsmager eller industritekniker til CNC-tråd og sænkgnistning, fræsning og ikke mindst programmering i fusion 360 af CNC-maskinerne.

Som en del af produktionsprocessen er man med fra konstruktøren får opgaven, hen over selve produktionen og samlingen af værktøjet og indkøringen af værktøjet til overdragelsen til plastproduktionen i nabobygningen eller til en af de 12 andre fabrikker i gruppen.

Samarbejdet med konstruktion er som en verifikation af design og ikke mindst, at det også kan produceres hurtigt, enkelt og kostoptimeret.

Faglig stolt CAM-programmør – drevet af lækre produkter og maskiner

Du har en formentlig en teknisk baggrund som maskinarbejder, værktøjsmager, industritekniker eller lignende fra en producerende virksomhed. Det er vigtigt, at du har flair for programmering og gerne vil stå for dette, da du vil få en central rolle i CAM-programmeringen. Det er nødvendigt, at du kan kommunikere på både dansk og engelsk, da du har international berøring med kolleger i både Holland og Polen.

Som person står du for ryddelighed og kvalitet. Du tænker gerne to skridt frem og har overblikket over det, som du skal, i hovedet. Kollegerne betragter dig som omstillingsparat og åben for nye ideer. Du er social – en teamplayer, der gerne ser holdet vinde sammen.

Kontakt og ansøgning

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Konsulent Claus Mengel-Niemann på telefon +45 22 63 33 77 eller rekrutteringskonsulent Josephine Haslund på telefon +45 28 29 37 28.

Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Virksomheden

Primo Gruppen er en familieejet koncern ejet af Grunnet-familien. Primo blev grundlagt tilbage i 1959 i netop Tistrup og har koncentreret sine aktiviteter omkring ekstrudering af plast lige fra begyndelsen. Primo er en af de mest bredt funderede plastvirksomheder i Europa. De udvikler, fremstiller og sælger plastprofiler til industrien og distributører over hele verden. Primo-koncernen består i dag af 13 fabrikker i ni lande med ca. 1.100 ansatte. Omsætningen er ca. 1 mia. kr., og de har et meget solidt økonomisk grundlag at bygge videre på. Eftersom det er en familieejet virksomhed, ser de langsigtet på markedet, når de udforsker nye muligheder.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdsplads: Tistrup, Varde området
Reference: 2212.393
Virksomhed: Inter Primo Tools / Inter Primo A/S