Key Account Manager / Sales Engineer

Key Account Manager / Sales Engineer

GSOL Energy Global A/S

Tekniske udbud* Markedsopbygning FN * Førende nichevirksomhed * International organisation inden for grøn energi i vækst

Med sine solcelleløsninger, sikrer GSOL ENERGY pålidelig og bæredygtig energi til sine kunder, der primært er i udlandet. Alle systemer er kundetilpassede til kundernes individuelle behov og designes i Svendborg. GSOLS´s kundegruppe er FN, NGO´er, private organisationer og virksomheder i udviklingslande. GSOL leverer kvalitetsløsninger til bæredygtig og vedvarende energi. GSOL hjælper kunderne med at vælge den bedste løsning. Med et ekspertteam af interne teknikere, projektledere og lokale partnere installerer og opsætter de anlæggene i hele Afrika.

GSOL er på en vækstrejse. Ambitionerne er høje og behovet for at skabe stabile og bæredygtige energiforsyningsløsninger er kæmpestort – særligt i Afrika. GSOL har en del års erfaring med både kunder, markeder og produkter. Man udvider og investerer kraftigt for at nå de ambitiøse vækstmål både på FN-markedet og et voksende B2B marked.

Man søger en Key Account Manager/Sales Engineer, der kan være en bærende kraft både i afgivelsen af tilbud via udbud og en relationsskaber i forhold til kunderne i FN og NGO-segmentet.

Tekniske udbud, markedsanalyser og relationssalg

Som KAM er du ansvarlig for den kommercielle dialog med kunderne og får afklaret tendenser og trends og ikke mindst fremtidige budgetter i markedet i forbindelse med kundebesøg hos de forskellige organisationers hovedkontorer. Denne viden skaber basis for det taktiske/strategiske salgsarbejde. I forbindelse med afgivelse af tilbud i udbud, kommunikerer du både med interne og eksterne stakeholders. I samarbejde med projektlederne indgår du i de tekniske dialoger, hvor projektet dimensioneres og rammesættes. Der forventningsafstemmes omkring de tekniske specifikationer, økonomiske rammer og tidsplan. Du kan forvente i omegnen af 20-40 rejsedage om året. Du indgår i et salgsteam med andre KAM´ere og teknikere, og du referer direkte til direktøren.

Konkrete arbejdsopgaver i stillingen kunne være:

  • Markeds- og konkurrentanalyser
  • Kundeanalyser, relationsopbygning med kunder
  • Overvågning af databaser og vurdering af udbudsmaterialer
  • Håndtering af tekniske forespørgsler fra kunder, brugere, lokale partnere og producenter
  • Tilbudsafgivelse og opfølgning her på

En teknisk og kommerciel profil, som trives med komplekse tenders og lange projekter

Den ideelle kandidat har en el teknisk baggrund, gerne som elektriker, elinstallatør, maskinmester eller el-ingeniør. Måske er du i dag teknisk support til salg med ansvaret for at udforme tilbud baseret på tekniske udbud. Du har formentlig erfaring fra en projektorganisation, og du har med fordel været aktiv sælger af tekniske produkter, projekter eller tekniske services. Måske arbejder du allerede i projektsfæren med renewables enten som Sales Engineer, Application Engineer, Tender Manager eller Bid Manager eller lignende.

Som person er du ikke nødvendigvis udadvendt, men du har nemt ved at kommunikere fagligt med dine stakeholders. Du arbejder selvstændigt og proaktivt, hvilket betyder, at du kan arbejde detaljeorienteret og strukturere dine arbejdsopgaver, dog uden at gå på kompromis med tempo og resultater. Du trives i en hverdag med højt tempo og mange bolde i luften.

GSOL arbejder primært med kunder i udviklingslande og kinesiske samarbejdspartnere. Derfor er det en stor fordel, hvis du har en god kulturel forståelse og tidligere erfaring fra en international kontekst. Det er vigtigt, at du forstår, at det er anderledes at udføre projekter i Afrika end i Europa, og at du derfor ikke lader dig slå ud, når din ellers gode struktur og dine systemer bliver udfordret af uforudsigelige hændelser.

Du trives med at få lov til at arbejde med din faglighed og det at skabe resultater med og gennem andre mennesker. Du er en udpræget teamplayer med fokus på at skabe fremdrift. Du trives med at være en del at et lille team, hvor man har mange forskellige kasketter på i løbet af en dag. Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Er du interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte senior konsulent, Claus Mengel-Niemann på +45 22 63 33 77 eller rekrutteringskonsulent, Josephine Haslund på +45 28 29 37 28 .Vi gennemgår løbende kandidater, og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om GSOL ENERGY

GSOL ENERGY Global har specialiseret sig i at levere energiløsninger til primært tredje verdens lande eller områder, hvor der er ustabil eller ingen energiforsyning. Løsningerne er primært koblet op på solcelleløsninger kombineret med batteribanke, generatorer og alternative energikilder som f.eks. vind. GSOLs primære kunder er FN-Systemet, projekter støttet af FN-systemet og andre hjælpeorganisationer. Virksomheden har stor erfaring med kunderne og de lande, som systemerne eksporteres til.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Reference: 2312.120
Arbejdssted: Svendborg
Virksomhed: GSOL Energy Global A/S