Nordic Field Product Manager

Pierre Fabre

Vi leder efter en nordisk field product manager med ansvar for Hemangiol® til behandling af infantile hæmangiomer for Pierre Fabre.

Stærk global spiller med datterselskaber i 45 lande.
Pierre Fabre-gruppen, der blev grundlagt af Pierre Fabre, en farmaceut i Castres (Tarn), har eksisteret i mere end 50 år. Deres produktportefølje spænder bredt med aktiviteter fra receptpligtige lægemidler til dermokosmetik til Consumer Health Care. Faktisk er Pierre Fabre den næststørste private franske farmaceutiske koncern med en samlet omsætning på 2,4 mia. Euro i 2019.

Det er besluttet, at der skal sættes ekstra fokus på Hemangiol®, som allerede er på markedet og har stor succes specielt i Norge samt har et solidt salg i Sverige. Jobbet er derfor en stor mulighed for at have 360 graders ansvar – både for det strategiske og det operationelle. Desuden får du ansvaret for at udvide markedet på eksisterende markeder samt senere at opbygge Danmark og Finland fra bunden med et produkt, som er livsændrende for patienterne.

Stærkt drive med strategisk og operationelt ansvar
Dine opgaver vil naturligvis spænde meget bredt og du skal først og fremmest lave analyserne af hvad der skal til for at øge markedsandelene i Sverige og Norge og hvilke aktiviteter der vil give de bedste resultater – på den korte og lange bane. Du skal derfor ud og tale med de rigtige KOL´s og forstå processen vedr. henvisninger og behandlingensforløbene som er forskellige fra land til land. Desuden skal du identificere en måde at nå primærsektoren på og skabe de rigtige relationer med de vigtigste aktører, samt forstå hvad klinikerne har brug for i deres daglige arbejde.

Dine arbejdsopgaver er derfor bl.a.:

  • Udvikle og implementere strategier for Hemangiol® tilpasset situationen i hvert nordisk land
  • Udvikle et personligt kundenetværk i de fire nordiske lande
  • Markedsanalyse og opfølgning på salg og omkostninger
  • Udarbejde/tilpasse reklamekampagner til de nordiske markeder
  • Deltage i lokale og internationale kongresser
  • Koordinere udbud i alle 4 nordiske lande
  • Bidrage til designet af digitale kampagner og websider

Stærke kommunikations- og netværksfærdigheder med en meget operationel tankegang
Vi forstiller os at du har en LIF eksamen og enten en sundheds- eller kommerciel bachelor- eller kandidatgrad kombineret med mindst 3 års erfaring som for eksempel produktchef, KAM eller andre lignede stillinger fra pharmaindustrien. Hvis du har opnået denne erfaring i en nordisk sammenhæng inden salg til sekundærsektoren, vil det være en fordel, ligesom det vil være en fordel med erfaring fra dermatologi eller pædiatri.

Du er lige komfortabel på det strategiske og det operationelle niveau, tænker langsigtet, men handler praktisk. Dine netværksfærdigheder er lige så stærke som dine kommunikative færdigheder, og du behersker både dansk og engelsk. Du er en motiverende holdspiller med en struktureret og resultatorienteret arbejdsstil.

Vil du vide mere?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant, Irene Rajani eller Director, Christian Winther på +45 70 20 12 75. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om Pierre Fabre:
Pierre Fabre-gruppen, der blev grundlagt af Pierre Fabre, en farmaceut i Castres (Tarn), har eksisteret i mere end 50 år med en lang række aktiviteter, der spænder fra receptpligtige lægemidler til dermokosmetik til Consumer Health Care. Pierre Fabre er det næststørste dermo-kosmetiklaboratorium i verden og den næststørste private franske farmaceutiske koncern med en omsætning på 2,4 mia. EUR i 2019, hvor det internationale salg tegner sig for 64%. Med omkring 10.400 ansatte har virksomheden datterselskaber i 45 lande, og dets produkter sælges i over 130 lande.

Deadline for ansøgning: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Søborg
Reference: 2118.164
Company: Pierre Fabre

Kontakt: