Office Coordinator

Office Coordinator

Compass HRG

Til vores kontor i Århus, søger vi en dygtig og udadvendt Office Coordinator, som befinder sig godt med afvekslende opgaver og brænder for at bidrage til den gode kunde- og kandidatoplevelse.

Central og alsidig rolle, hvor du bliver vores ansigt udadtil

Compass Human Resources Group er et nordisk konsulenthus, som arbejder med Executive Search for en række danske og internationale kunder. Vi har kontorer i London, København og Århus.  Vores kontor i Århus tæller i dag ca. 18 dygtige medarbejdere, som sammen sikrer den bedst mulige løsning til vores kunder. Som Office Coordinator bliver din rolle at sørge for, at alt omkring teamet og kontoret fungerer på daglig basis, ligesom du vil få en vigtig rolle i at agere vores ansigt udadtil overfor kunder og kandidater.

Du vil, som Office Coordinator, opleve en spændende hverdag, som bærer præg af varierende opgaver og en stor kontaktflade. Dine primære arbejdsopgaver vil udgøre følgende:

  • Oprettelse af sager og systemvedligehold i vores CRM-system
  • Holde overblik over alle igangværende sager samt løbende koordinering med teamets konsulenter
  • Kommunikation med kandidater samt generel styring af sager i vores system
  • Klargøring, forberedelse og koordinering af møder
  • Kontorhold: Sikre, at alt praktisk omkring kontoret fungerer i det daglige, herunder indkøb/aftaler
  • Tage imod kandidater og kunder, når de besøger vores kontor
  • Assistere kollegaer med udarbejdelse af tilbud
  • Publicere annoncer online
  • Sikre faktureringsdetaljer til regnskabsafdelingen
  • Diverse ad hoc-opgaver

Udadvendt og serviceminded person, som får tingene til at ske

Da du i rollen som Office Coordinator vil være en af de første til at tage imod vores kunder og kandidater, er det altafgørende, at du af natur er smilende og imødekommende samt trives i en rolle med en bred kontaktflade.

Som person brænder du for at levere den bedste service, og du har et udpræget talent for koordination, administration og planlægning. Tilmed evner du at holde hovedet koldt og fastholde en positiv attitude, når opgaverne bliver mange og arbejdsdagen hektisk. Vi forventer, at du taler og skriver dansk og engelsk flydende samt er god til at læse korrektur.

Du arbejder selvstændigt og evner at være på forkant med tingene, ligesom du sætter en ære i at hjælpe dine kollegaer, hvor du har mulighed for det. Du er detaljebevidst og går ikke på kompromis med kvaliteten samtidig med, at du får noget fra hånden. Du trives med at have en kombineret rolle, hvor du bliver en del af vores Business Support og samtidig er go-to person for teamets medlemmer i Århus.

Du har formentlig en baggrund som receptionist, sekretær eller lignende og har således et par års erfaring med forskelligt administrativt arbejde. Herudover er du desuden vant til at have daglig kontakt med mange forskellige typer af mennesker. Altafgørende er din personlighed og din motivation for at stå i midten af dér, hvor tingene sker og således give dit bidrag til at sikre en god oplevelse for både kunder, kandidater og kollegaer.

Spændende mulighed i en dynamisk konsulentvirksomhed

Hos os vil du opleve en dynamisk, resultatorienteret og personlig virksomhed, som har hjertet med i alt, hvad vi laver. Vi har højt til loftet og en uformel omgangstone, hvilket også reflekteres i vores relationer til vores kunder. Som Office Coordinator forventer vi, at du sætter dit eget præg på tingene og således giver dit personlige bidrag til rollen såvel som til fællesskabet på kontoret.

Arbejdstiden vil være i tidsrummet 08.30 og 16.30, men der kan forekomme møder uden for normal arbejdstid, hvorfor vi forventer, at du er fleksibel i forhold til arbejdstiden.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance Manager, Dennis Breitowicz på +45 28 89 29 02. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om Compass

Compass Human Resources Group er et af Nordens mest succesfulde konsulenthuse inden for rekrutteringsbranchen. Vi har i 30 år leveret ydelser inden for søgning og vurdering af topledere, mellemledere og specialister. Vores kunder tæller en lang række af de største danske og internationale virksomheder, som vi servicerer ud fra kontorer i København, Aarhus, London, Oslo, Helsinki og Stockholm.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Aarhus
Reference: 2210.223
Virksomhed: Compass Human Resources Group A/S