Payroll Manager

Payroll Manager

EG A/S

Til en spændende stilling, søger vi en dygtig lederprofil med regnskabserfaring fra en større organisation. Som leder for Payroll-teamet får du både det faglige og personalemæssige ansvar for et team, du selv får indflydelse på at bygge op.

Spændende ledelsesopgave gennem en forandringsrejse

EG A/S er på en spændende vækstrejse, der omfatter såvel en lang række opkøb af virksomheder som et forretningsmæssigt skift fra at være en konsulentforretning til at være en ren softwareforretning. Forandringen i forretningsmodellen har blandt andet stillet nye krav til fællesfunktionerne – herunder lønfunktionen. Vi søger dig, som vil med på rejsen og kan tage ansvar for at opbygge og lede Payroll-teamet, der pt. består af seks ansatte. Som leder i denne stilling vil du foruden det ledelsesmæssige ansvar for teamet, også selv tage aktiv del i nogle af de daglige opgaver. Det forventes, at du som leder er god til både at sætte en klar overordnet retning samt udviser nærvær, når der er dagligdags udfordringer, der skal løses.

Opgaven består desuden i, at du har ansvaret for samarbejdet med outsourcing partneren, som laver lønkørslen. Dertil sikrer du løbende udvikling og opfølgning på partneraftalen. Du bliver ansvarlig for den fortsatte optimering af processer og systemer, herunder implementering af kommunikationsplan. Derudover ligger der en opgave i at udvikle og optimere konkrete processer i forbindelse med opkøb af selskaber, så selskabernes lønfunktioner bliver onboardet i EG’s systemer.

I stillingen refererer du til lederen for Operational Finance. Arbejdsstedet vil være Ikast eller Århus.

Kompetent payroll-profil med overblik og visioner

Vi leder efter en erfaren regnskabsprofil, der kan håndværket i at lave løn kombineret med stærke lederevner. Ideelt kender du til de generelle lovgivninger, skatteregler, beregninger mv. på området eller kan som minimum nemt sætte dig ind i dem – fx feriepengeberegning. Du har formentlig erfaring med eller interesse for optimering og udvikling af en lønfunktion. Har du erfaring fra en større organisation med flere selskaber eller erfaring med at migrere opkøbte virksomheder med eksisterende lønsystemer, er det en fordel. Du har desuden en relevant økonomisk uddannelse – gerne på bachelorniveau (HD eller lignende).

Som person evner du at holde overblikket, selvom der er travlt. Du er analytisk anlagt og arbejder fokuseret med din opgaver, samtidig med at det falder dig naturligt at handle proaktivt. Du har en empatisk gennemslagskraft som gør, at du tør udfordre snitfladerne i forhold til opgaver, ansvar og muligheder på en konstruktiv og samarbejdsorienteret facon. Vigtigst af alt emmer du af visioner for dit team og arbejdsplads i et realistisk perspektiv samt er dygtig til at navigere i forandringer.

Vil du med på rejsen og sætte dit aftryk på EGs fremtidige lønfunktion?

I denne stilling får du rig mulighed for at være med til at sætte dagsordenen og præge retningen for lønfunktionen i EG. Du får en stor berøringsflade og ikke mindst, muligheden for at være med på en spændende og udviklende rejse.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Mathiasen på telefon +45 41 95 08 83. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

EG A/S

EG leverer vertikal software, der gør det muligt for deres kunder at udvikle deres virksomhed yderligere. EG har siden 1978 leveret holdbar innovation til det skandinaviske marked for en række forskellige brancher både i den private og offentlige sektor. EG har mere end 1.500 medarbejdere fordelt på cirka 30 Business Units opdelt i tre Divisioner fordelt i Danmark, Norge, Sverige, Finland og med udviklingscenter i Polen.  

Siden 2019 har EG været ejet af den amerikanske, IT-fokuserede kapitalfond, Francisco Partners, og er vokset betydeligt igennem 2019, ’20 og ’21, både organisk og gennem opkøb af mere end 20 virksomheder. Med henblik på at cementere den førende position i Skandinavien, er strategien at foretage yderligere opkøb i 2022.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Ikast eller Århus
Reference: 2211.122
Virksomhed: EG A/S