Planlægger

Planlægger

BeGreen

Spændende rolle i vækstorienteret dansk energivirksomhed.

I denne forretningsorienterede stilling er du med til at gøre endnu mere af elektriciteten i stikkontakten grøn og accelerere udviklingen væk fra fossile energikilder. BeGreen etablerer og driver solcelleparker i Danmark, Sverige og Polen med ønske om at etablere projekter i andre europæiske lande også. Selvom vi allerede er en etableret spiller, kommer du tidligt ind i virksomheden og har derfor mulighed for at være med til at præge os på vores vækstrejse. Du får mulighed for at sætte dine talenter for konstruktive dialoger med embedsmænd, tilknyttede fagpersoner samt andre interessenter i spil for at accelerere den grønne omstilling. Med din konstruktive tilgang medvirker du aktivt til, at projekterne bevæger sig planmæssigt fra aftale med lodsejer til vi kan opstarte byggefasen.

Vi har en stabil voksende forretning, der er drevet af et dedikeret team og søger en kollega, der kan hjælpe med at få projekterne igennem godkendelsesproceduren for lokalplanerne hos de forskellige kommuner, hvor solcelleparkerne ønskes etableret. Du får medansvar for, at de enkelte projekter bliver eksekveret og eventuelle udfordringer bliver løst konstruktivt til alle interessenters bedste.

Du bliver en vigtig del af planlægningsteamet, hvor du refererer til Planchefen og med tæt samarbejde til de øvrige kollegaer i vores organisation.

Forretningsorienteret og kommercielt tænkende planlægger til grøn vækstvirksomhed

Der er flere veje ind i rollen, hvor du har erfaring med lokalplaner og by- og landskabsplanlægning fra arbejdet i det kommunale eller statslige regi eller har arbejdet i en privat virksomhed eller organisation, hvor der har været et tæt samarbejde med kommunale og statslige enheder – f.eks. fra rådgiverbranchen, byggebranchen eller tilsvarende. Uddannelsesmæssigt har du en relevant uddannelse på bachelor eller kandidatniveau som f.eks. landinspektør, landskabsarkitekt, geograf, ingeniør eller lignende, hvor den praktiske erfaring dog vejer tungere end uddannelsesmæssig baggrund. Herfra har du en god forståelse for arbejdet med lokalplaner, og hvordan godkendelsesprocessen for et projekt forløber i en offentlig instans, så projekter bliver båret igennem de forskellige faser, hvor risici bliver minimeret og håndteret i konstruktiv dialog med interessenter. Det forventes, at du har kendskab til lovgivning på planområdet og har kendskab til miljø- og naturlovgivning. Det forventes endvidere, at du er vant til og har erfaring med at drive planprocesser og forstår at arbejde i et politisk ledet miljø. Erfaring med samarbejde med Miljø- og Erhvervsstyrelsen er ligeledes en fordel.

Da størstedelen af de eksterne samarbejdspartnere er danske myndigheder, kræver det, at du kan tale dansk på forretningsniveau. Ligeledes ser vi også gerne, at dine skriftlige formuleringsevner er en af dine forcer. Vi har desuden ambitioner om at blive en international virksomhed inden for en overskuelig tidshorisont og det er derfor en fordel, at du har engelsk på basisniveau – skriftligt såvel som mundtligt.

Du har både evnen og lysten til at få ting til at ske og du er god til at samarbejde, kommunikere og skabe relationer. Herudover er du analytisk og udviklingsorienteret, ligesom du arbejder struktureret og detaljeorienteret og med et kommercielt mindset.

Er du den planlægger, der bidrager til effektiv landskabsplanlægning?

Du har her muligheden for at blive en vigtig person i vores team. Sammen med dine kolleger får du stor indflydelse på, at vores ambitiøse vækstmål bliver indfriet og den grønne omstilling accelereret.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent, Thorsten Andersen på +45 61 20 28 03. Vi læser ansøgninger i takt med vi modtager dem og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om BeGreen
BeGreen er en ambitiøs og relativ ung virksomhed, som arbejder med projektudvikling, byggeri, langsigtet drift og vedligehold af topkvalitets solcelleanlæg i Danmark, Sverige og Polen. Det gør vi uden nogen form for statsstøtte og med et unikt 360 graders bæredygtighedskoncept. Det er BeGreens mission at udvikle, bygge og drive 4 GWp ved udgangen af 2025.

BeGreen tæller pt. godt 20 medarbejdere og forventes at vokse betydeligt over de kommende år.

Vores hovedkontor er placeret i naturskønne omgivelser ved Haslev. For at fremme det gode arbejdsmiljø, ser vi meget gerne, at du møder ind på kontoret, dog tilbyder vi en fleksibel arbejdsplads med hjemmearbejde som en naturlig del af jobbet.

BeGreen er en del af Bregentved Gruppen. Bregentved har siden 1746 været i familien Moltkes eje. Som en del af Bregentveds langsigtede strategi for bæredygtighed er BeGreen grundlagt på visionen om at bygge den første 100% tilskudsfrie kommercielle solcellepark i Danmark.

Ansøgningsfrist:Hurtigst muligt
Arbejdssted:Haslev
Reference:2220.198
Virksomhed: BeGreen A/S