Praktikant til Leadership Development i konsulenthus, Århus

People & Performance

Brænder du for organisationsudvikling, ledelsestræning og læringsmetoder? Ønsker du at lære mere om de bagvedliggende processer og aktiviteter, som danner grundstenene for en effektiv læringsproces, der forbinder forretningsudvikling og ledelse? Så tilbydes du her en unik mulighed for at komme helt tæt på et travlt konsulenthus.

Lær om lederudviklingsforløb og få kendskab til dansk erhvervsliv indefra
Du vil blive en del af teamet Leadership Development med base på vores kontor i Århus. Vi arbejder med at designe og facilitere skræddersyede lederudviklingsforløb for store internationale organisationer. Her vil du få fingrene i konkrete projekter og opgaver inden for mange forskellige lederudviklingsforløb, der altid har fokus på at forankre ny læring i det daglige arbejde. Undervejs i dit praktikforløb vil du få mulighed for at opleve 1-2 træningsforløb, hvor du får indblik i, hvad det vil sige at være konsulent, ligesom du vil få en dybdegående introduktion til de værktøjer, som benyttes i huset. Herudover bliver du en del af en mentorordning for at sikre din løbende læring undervejs i forløbet. Mere konkret omfatter dine arbejdsopgaver blandt andet, at:

  • Medvirke i forskellige organisations- og lederudviklingsprojekter hos vores kunder
  • Supportere og udvikle indhold til vores online læringsplatform
  • Supportere og deltage i webinarer sammen med vores konsulenter
  • Udarbejdelse og færdiggørelse af præsentationsmaterialer (Power Point)
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver

Vi garanterer udfordrende arbejdsopgaver, og du vil hurtigt mærke, at ansvaret og selvstændigheden vokser i takt med din udvikling. Du vil blive en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor du selv vil være i stand til at præge dine arbejdsopgaver. Du vil kunne forvente varierede hverdage med en bred kontaktflade til både konsulenter og kunder. Vi introducerer praktikforløbet med en onboarding plan, som giver dig et dybt indblik i forretningen, således du får en god forståelse af vores kultur og forretningsgange. Praktikken er en fuldtidspraktik i 6 måneder med opstart i januar 2020. Vi tilbyder løn i praktikperioden og giver naturligvis fri til skemalagt undervisning med mødepligt.

Proaktiv og nysgerrig profil
Vi søger kandidatstuderende inden for retninger, som omhandler organisationsudvikling, psykologi, ledelse eller kommunikation. Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt med fokus på at levere arbejde af høj kvalitet. Du skal være omstillingsparat og have lyst til at gribe de mange forskelligartede opgaver, som hverdagen i et travlt konsulenthus byder på. Endelig er du videbegærlig, i stand til at tage initiativ og indstillet på at ”smøge ærmerne op”.

Processen efter du har sendt dit cv og ansøgning
Vi screener cv’er og ansøgninger løbende og vil derudfra invitere kandidater til at lave et videointerview. Ansøg derfor snarest muligt. Efterfølgende vil vi invitere til en personlig samtale, hvor du desuden vil få feedback på en personlighedsprofil og en færdighedstest, som udfyldes forinden.

Er du interesseret?
Kontakt vores Office Manager Charlotte Madsen på e-mail chm@pphr.com eller telefon 3154 6607, hvis du har spørgsmål til stillingen

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: 
Aarhus
Reference: 1910.363
Virksomhed: People & Performance