Produktions Teamleder – Aftenskift

Produktions Teamleder - Aftenskift

Green Hydrogen Systems

Green Hydrogen Systems er på en spændende rejse og vokser, ligesom resten af virksomheden, også i produktionen, hvor der monteres metal- og elektriske komponenter. Der er i dag ca. 45 medarbejdere i alt i produktionen, hvoraf en mindre del af disse arbejder om aftenen. Til en nyoprettet stilling søger vi derfor en Produktions Teamleder til aftenholdet.

Ansvarsområder og konkrete arbejdsopgaver

Teamlederen får ansvaret for aftenholdet bestående af Elektrodeproduktion, Elektrolysemontage, Containeraptering, Testområder og Lager. I dag tæller det 9 medarbejdere i alt, men med en klar forventning om, at antallet vil stige indenfor den nærmeste fremtid.

Teamlederen vil varetage følgende opgaver:

  • Koordinering og ledelse af aftenskift i tæt dialog med Production Team Lead (dagshold) og Operation Manager
  • Eksekvering af produktionsaktiviteter iht. produktionsplanen
  • Tilsikre et sikkert arbejdsmiljø
  • Opretholde en høj kvalitetsstandard
  • Rekruttering af nye medarbejdere
  • Oplæring og træning af medarbejdere
  • Tilsikre en god atmosfære på aftenskiftet og opretholde høj motivation
  • Daglig rapportering
  • Sikre godt samarbejde med dag- og nathold, inkl. overdragelse fra/til samme
  • Administrative opgaver vedr. personale og personalepleje

Succeskriterier

For at være en succes i denne rolle, vil det først og fremmest være afgørende, at Teamlederen tilsikrer et sikkert arbejdsmiljø i produktionen. Dernæst vil det være vigtigt, at Teamlederen lykkes med at sikre et velfungerende team, som er motiveret og engageret, og som har og løbende udvikler de faglige kompetencer det kræves for at udføre deres funktion til den aftalte kvalitet og deadline.

Profil

Vi leder efter en erfaren leder, som kommer med industriel erfaring og således forstår, hvordan en fabrik fungerer. Du har formentlig en håndværksmæssig grunduddannelse og besidder en god teknisk forståelse. Du er vant til at arbejde med IT, herunder mail og ERP-systemer, og forstår og anerkender værdien af data og dataopsamling.

Som person er du imødekommende og serviceminded, og du formår at motivere og involvere dine medarbejdere, også når udfordringer opstår. Du har en logisk og rationel tilgang til arbejdet, ligesom du har evnen til at skabe den nødvendige struktur for at lykkes. Du er ordholdende, pligtopfyldende og samvittighedsfuld og trives godt i en dynamisk virksomhed, hvor dagen i morgen ikke nødvendigvis ligner dagen i dag.

Interesseret? 

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Konsulent Maria Mathiasen på tlf. +45 41 95 08 83. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Deadline for ansøgning: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Kolding
Reference: 2110.434
Virksomhed: Green Hydrogen Systems

Læs mere om Green Hydrogen Systems: https://www.compasshrg.com/green-hydrogen-systems/