Programleder

Anonym

Til en af Danmarks største netværkskontrakter
Kan du udvikle samarbejdet med en af Danmarks største netværkskunder, i et program med 15 løbende projekter og en leveranceorganisation med 45 medarbejdere? Til en stilling i Hovedstadsområdet søger vi en erfaren projekt- eller programleder, med en stærk kombination af kommerciel forståelse, vedholdenhed og diplomatisk ”tæft”.

Det brede ansvar for en meget stor kontrakt og et hidtil uudnyttet potentiale
Vores kunde er en mellemstor virksomhed inden for netværksydelser, som primært fokuserer på langvarige kontrakter, der både indeholder løbende projekter og drift. Det pågældende program er virksomhedens største netværkskontrakt, og der er et meget stort potentiale i at udvikle både samarbejde og forretningsomfang.

Som programleder bliver din hovedopgave at bygge bro mellem kunden og virksomheden, og du er nøglepersonen i forhold til leverancen. Med udgangspunkt i en dyb forståelse af kundens behov sikrer du en konstruktiv dialog med kundens forskellige interessenter. Dette omfatter en løbende forventningsafstemning om indeholdte ydelser og ekstraarbejder, samt nye projekter og ikke mindst prioritering i forhold til ændringer. Internt i din egen organisation sikrer du videndeling, ligesom du eksekverer i forhold til dine aftaler med kunden. Du guider dine projektledere, og støtter dem i kundedialogen og i deres processer. Dit arbejde vil i høj grad medvirke til opbygning af en robust og lærende organisation med en veludviklet compliance-model.

Udover din egen projektorganisation, så vil du få et tæt samarbejde med mange stakeholders hos både kunden og på tværs i virksomheden, herunder særligt den kundeansvarlige KAM samt driftsorganisationen.

Den rolige diplomat med gennemslagskraft og forretningssans
Vi håber på en ansøger med stor erfaring og modenhed. Du kan bevare roen og den konstruktive dialog, og du kan samtidigt være tydelig i dine krav. Både når du sidder over for din kunde og i mødet med dine kolleger. Du er kommercielt tænkende og har en veludviklet forretningsforståelse, hvilket gør dig pragmatisk og resultatsøgende. Samtidigt har du forståelse for dine projektlederes behov for klare retningslinjer.

Vi forventer du har tung erfaring med program- eller projektledelse, at du har erfaring med både agile projekter og fastpris aftaler. Du er formentlig PMP eller PRINCE2 certificeret, eller kan dokumentere tilsvarende kompetencer. Ideelt har du en IT-teknisk uddannelse samt en kommerciel eller organisatorisk overbygning, men vi vægter erfaring og personlighed over uddannelse.

Vil du præge dette store program, samt virksomhedens fremtidige programledelse?
Som programleder får du ansvaret for en af de største kontrakter på kommunikationsområdet i Danmark, som også i fremtiden vil blive udviklet betydeligt. Du vil stå i spidsen for en virtuel projektorganisation som selv er i stand til at udføre langt de fleste delopgaver inden for kontraktens omfang.

Det er også en organisation – kunden medregnet – som endnu ikke har udløst sit fulde potentiale, og du får derfor mulighed for at skabe betydelige resultater og fremgang. Det vil være dit tydelige fingeraftryk der sættes, både på den stigende samarbejdstilfredshed og på den videre udnyttelse af forretningspotentialet. Dette er et job og en position du selv kommer til at skabe, ligesom du vil designe den måde virksomheden driver store programmer på i fremtiden.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din korte ansøgning med CV via Compass’ hjemmeside www.compasshrg.com. Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Ib Sørensen eller Lars Nordlund hos Compass på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vores kunde er en international koncern, som har en stor forretningsenhed i Danmark med ca. 650 medarbejdere. Virksomheden installerer og drifter komplekse tekniske netværksløsninger til større offentlige og private organisationer, typisk hvor der er tale om samfunds-kritisk infrastruktur.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Storkøbenhavn
Reference: 1916.449
Virksomhed: Anonym

Kontakt: