Projektleder til erhverv- og industribyggeri

HPH Totalbys A/S

Er du klar til en selvstændig rolle, hvor du styrer totalentrepriser fra start til slut? Du bliver en del af en særdeles succesfuld entreprenørvirksomhed i HPH Totalbyg, som nu er blevet 10 gange større på 10 år.

Ansvar for hele projektledelsen
Som projektleder får du typisk 3-4 projekter ad gangen i forskellige faser, med en størrelse der spænder fra 5 til 70 mio. kroner hver. Du overtager sagen når den er solgt og projekteret, og varetager derefter den løbende kontakt til bygherren og den løbende styring af projektet, herunder tidsplaner, økonomi og kvalitet. Du forestår byggemøder og leder underentreprenører og egenproduktion på pladsen, og du sikrer, at materialer er klar på pladsen. Du udfører kvalitetssikringen, idet du fokuserer på, at HPH gør tingene rigtigt første gang. Generelt er du en succes, når både kunden og HPH er så tilfredse med sagen, at de gerne samarbejder igen.

Du har erfaringen til at køre sager selvstændigt
Vi foretrækker en ansøger med en håndværksmæssig baggrund og en videreuddannelse som bygningskonstruktør eller lignende. Du har nogle års erfaring som bygge- eller projektleder, og helt ideelt har du erfaring inden for industribyggeri samt både styringsentrepriser og egenproduktion.

Som person skal du passe ind i virksomheden. Det betyder, at du trives med frihed under ansvar og stor fleksibilitet – begge veje. Du tager ansvaret for projektets helhed, og du er grundig med at sikre, at håndværket udføres ordentligt, så kunden kommer igen. Din personlige stil er præget af en god balance mellem gennemslagskraft og samarbejdsfokus.

Bliv en del af en dynamisk organisation i stor udvikling
HPH Totalbyg har fart på, og er i løbet af de sidste 10 år vokset fra 13 til 130 medarbejdere. Det har man gjort ved et stærkt strategisk fokus på hal- og industribyggeri, og ved at gøre tingene ordentligt første gang. Eksempelvis kommer mange nye projekter via henvisninger fra eksisterende kunder. Organisationen ledes af de to ejere, som er dybt dedikeret til virksomhedens succes. Du bliver en del af en flad struktur og kultur, hvor man hjælper hinanden til at lykkes med at blive landets foretrukne leverandør inden for industribyggeri.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din korte ansøgning med CV via Compass’ hjemmeside www.compasshrg.com. Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Research Consultant Camilla Jønsson på +45 29 38 00 59 eller Partner Søren Krogstrup på +45 28 44 33 33. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om HPH Totalbyg A/S
HPH Totalbyg A/S er beliggende på Rho 1, 8382 Hinnerup. HPH Totalbyg A/S er et veletableret byggefirma med egen projekterings-, jord/kloak-, beton-, tømrer- og VVS-afdeling. HPH Totalbyg A/S udfører i dag alle typer opgaver indenfor erhverv- og industribyggeri. Opgaverne udføres primært i totalentreprise. Firmaet beskæftiger i dag ca. 130 medarbejdere. Udover beskæftigelsen af egne håndværkere, udbydes en del arbejder til underentreprenører. Udover HPH Totalbyg A/S består Koncernen også af Dansk halbyggeri A/S samt HPH Detail- og Boligbyg A/S.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Hinnerup
Reference: 2010.374
Virksomhed: HPH Totalbys A/S

Kontakt: