Projektleder – totalentrepriser

Entreprenør Erling Jensen A/S 

Har du erfaring med hoved-/totalentrepriser, og har du lyst til at få dine egne projekter? Så har du muligheden hos Entreprenør Erling Jensen i Nykøbing Mors, som har haft en stabil udvikling gennem mange år og har faste kunder inden for både bolig, industri og detail i hele Danmark.

Selvstændig byggestyring med faste kunder
Opgaverne i Erling Jensen kommer typisk ind via ledelsen, som har stærke relationer til virksomhedens store, faste kunder. Når der er tegnet kontrakt med en kunde, overtager du sagen og styrer hele projektet frem til aflevering. Det er en selvstændig rolle, hvor du selv koordinerer løbende med bygherren.

Dine opgaver omfatter derfor både indkøb og kontrahering med underentreprenører, styring af tidsplaner og økonomi samt ledelse af mandskabet på pladsen. Du har erfarne entrepriseledere/formænd til at hjælpe dig, og virksomheden har en fast stab på ca. 50 erfarne håndværkere. Derudover kan du altid hente sparring og opbakning hos direktøren og projektchefen – uden de står og kigger dig over skulderen.

En erfaren og selvkørende projektleder med begge ben på jorden
Vi håber at høre fra dig, hvis du har erfaring med at gennemføre mellemstore totalentrepriser selvstændigt. Du har formentlig en baggrund som byggeleder eller projektleder hos en anden entreprenør, og helt optimalt er du håndværksmæssigt uddannet med en konstruktøruddannelse som overbygning. Alternativt har du erfaring fra en rådgiver eller bygherre, hvor du har løst praktiske byggestyringsopgaver. Du kan også være tekniker, hvis du har en god erfaring med byggestyringsopgaver. En god teknisk viden er i det hele taget en fordel, så de tekniske underentreprenører ikke løber om hjørner med dig.

Som person er du rolig og stabil, og du er mere optaget af at gøre et godt stykke arbejde, end hvad der står på dit visitkort. Du trives i et miljø, hvor man ikke har høje armbevægelser, men hvor man fokuserer på det gode samarbejdsklima og har tillid til hinanden. Du er også en god købmand, og du ser muligheder frem for begrænsninger.

Her får du lov!
Du får her muligheden for at få en meget selvstændig rolle i en kultur, hvor frirum og ansvar er centralt. Ingen kigger dig over skulderen, men omvendt kan du altid hente hjælp op sparring hos erfarne kolleger eller hos virksomhedens ledelse. Ligeledes er entrepriselederne og de faste håndværkere erfarne og ansvarsfulde, og derfor kan du være tryg ved, at der sker det på pladsen, som I aftaler.

Erling Jensen er en særdeles sund og velrenommeret virksomhed med nogle meget stabile kernekunder, og der er styr på økonomi, forretningsgange og kvalitet. En af dine første opgaver kan være et projekt med 100 boliger i Viborg eller en større logistik- og butikscentral i Vejle. Opgaver som du får det fulde ansvar for at køre i mål.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din korte ansøgning med CV via Compass’ hjemmeside www.compasshrg.com. Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål inden da, så kontakt gerne Eva Holm Mikkelsen eller Carsten Lund på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Entreprenør Erling Jensen A/S har 40 års erfaring i at udføre alle former for byggeri – både som totalentreprise, hovedentreprise og fagentreprise. Virksomheden er beliggende i Nykøbing Mors, har lokale kontorer i Esbjerg og København og udfører projekter i hele Danmark. Man har en stab af ca. 75 medarbejdere, herunder egne projektchefer/projektledere samt egenproduktion inden for jord-, kloak-, beton-, murer- og tømrerarbejde samt elementmontage. Se mere på: www.erlingjensen.dk

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Nykøbing Mors
Reference: 1916.178
Virksomhed: Entreprenør Erling Jensen A/S

Kontakt: