Sekretær

Hempel Fonden

Administrativt omdrejningspunkt i moderne fond
Med reference til direktøren vil du få ansvaret for en lang række forskelligartede administrative funktioner, som relaterer sig til Hempel Fonden samt underliggende fonde og selskaber.

Stillingen omfatter således support til hele huset med en bred portefølje af kontoradministrative opgaver, såsom besvare henvendelser samt generel servicering af huset herunder kontakten til lejere, håndværkere, ejendomsservice mv. Hempel Fonden råder over en piccoline på delt tid, som står for praktiske opgaver og det vil i den forbindelse være dit ansvar at hjælpe med at koordinere piccolinens opgaver.

Herudover vil du desuden få til opgave at behandle og kontere bilag samt godkende betalinger, i en tæt dialog med fondens økonomi- og administrationschef og den outsourcede bogholderifunktion. Ligeledes bliver det din opgave at håndtere og supportere administrationen af ansøgninger til Fonden i legatsystemet. Du vil også stå for koordinering og planlægning af Hempel Fondens arrangementer og events. Endelig omfatter stillingen bestyrelses-og direktørbetjening ved behov og du vil have en hovedrolle i den skriftlige kommunikation ud af huset. Hverdagen er således utrolig varieret og dynamisk, og man skal være indstillet på at opgaverne er store som små.

Proaktiv, struktureret og serviceminded
Vi forventer, at du kommer med en solid erfaring fra en lignende administrativ stilling, hvor du har arbejdet med en bred vifte af administrative opgaver. Du har et udpræget service-gen kombineret med et højt kvalitetsniveau og en proaktiv, samt fleksibel attitude. Du arbejder struktureret og selvstændigt, men forstår vigtigheden af et godt samarbejde og bidrager med din person til et godt socialt miljø i en mindre organisation. Du har derudover god IT-systemforståelse og er en erfaren bruger af MS Office. Endelig taler og skriver du dansk og engelsk på et højt niveau.

Vær med til at sætte dit aftryk og gøre en forskel.
Der er tale om en unik rolle, hvor man kan være med til at gøre en stor forskel. Stillingen bærer præg af at være en utrolig bred rolle med stor variation i opgaverne og mange kontaktflader. Der er mulighed for en god work-life-balance og der vil endvidere være en høj grad af selvstændighed og frihed til at planlægge din tid, således du fleksibelt kan håndtere og løse de mange opgaver.

Interesseret?
Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Joan Hemmingsen på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt. Er du interesseret, så søg snarest muligt via www.compasshrg.com og vedhæft dit CV, helst som en word-fil. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mailadresse, du har indtastet

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 
Arbejdssted: 
København
Reference: 1903.304
Virksomhed: Hempel Fonden

Om Hempel Fonden
Hempel Fonden er en erhvervsdrivende fond som, udover at være eneejer af Hempelkoncernen, arbejder dedikeret for at gøre en stor forskel med sine filantropiske aktiviteter.   Det gør vi ved at give flere børn i verden mulighed for at lære, ved at gøre coating mere effektivt og bæredygtigt, ved at bevare naturens mangfoldighed samt ved at realisere gode initiativer, der har potentiale for at gøre en stor forskel. Hempel Fonden ligger i Amaliegade i København K og søger nu en dynamisk, kvalitetsbevidst og serviceminded Sekretær, som samtidig kan agere som blæksprutte. Se mere på www.hempelfonden.dk

Kontakt