Senior Business Controller

Lantmännen Unibake Danmark

Som Senior Business Controller i Lantmännen Unibake Danmark får du en ansvarsfuld stilling i opbygningen af en ny afdeling. Du bliver lead på etablering af fremtidens performance management system samt på udvikling af systemer til automatiseret rapportering.

Erfaren og ansvarlig controller til en spændende udviklingsopgave
I Lantmännen Unibake Danmark stilles der store krav til, at Finance & Controlling leverer præcise og relevante analyser og kommentarer til brug for beslutningstagere. Med reference til virksomhedens Finance Director får du ansvar for månedsrapportering til såvel moderselskab som lokal ledelse. Du spiller en afgørende rolle i forecasting- og budgetsupport ligesom du står for udarbejdelse af analyser og business cases i en business unit med et komplekst mix af intercompany salg og egne B2B kunder. Samtidig får du løbende en række udviklingsopgaver, der har til formål at forbedre og optimere systemlandskabet, samt at sikre automatiserede databehandlingsprocesser.

Du bliver en del af et nyt Finance & Controlling team, hvor du som Senior Business Controller forventes at guide teamet og bidrage til at sætte retningen i travle perioder. I nogle tilfælde vil du skulle agere stedfortræder for din chef.

Analytisk stærk, detaljeorienteret og med en god forretningsforståelse
Igennem de seneste år har du opnået stor erfaring med business controlling som disciplin, og du evner derved at gå forrest inden for dette fagområde. Du har blandt andet opnået din erfaring fra produktionsvirksomheder, hvor du har oparbejdet stærke kompetencer inden for økonomisk produktionsstyring. Samtidig har du opnået god forretningsmæssig forståelse for en virksomhed med fuld værdikæde. Du har flair for IT, og det interesserer dig, hvordan finansielle værktøjer spiller sammen f.eks. i forhold til at forenkle datahåndteringen. Har du erfaring med implementering af nye systemer vil det være en fordel. Du er naturligvis stærk i Excel, og hvis du samtidig kender til Axapta, Cognos eller Power BI, er det en fordel. Endelig har du en relevant uddannelse på kandidatniveau indenfor det økonomiske felt.

Du er ambitiøs og ikke bange for at tage fat, når det kræves. Du trives med opgaver, hvor du kan fordybe dig i data for at skabe indsigt for beslutningstagere, og du kan lide at udføre og optimere de klassiske opgaver, der indgår i den finansielle månedscyklus. Du forstår at prioritere din tid og løse dine opgaver med stor selvstændighed.

En del af noget større
Du bliver en del af en attraktiv og dynamisk virksomhed med 6.000 kollegaer i mere end 20 lande, hvor Åbenhed, Handlekraft og Helhedssyn er det bærende værdigrundlag. Lantmännen Unibake Danmark består af holdspillere, der anerkender, at hver enkel arbejdsindsats er vigtig. Udsyn til omverdenen og sammenhængskraft i leverancerne italesættes på daglig basis. Der er en høj grad af frihed under ansvar, udfordringer og opgaver, der vil give dig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Der er ligeledes mulighed for på sigt at forfølge en karriere i udlandet eller i Unibake International i København.
Arbejdssted er Hatting ved Horsens.

Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Søren Krogstrup på telefon +45 28 44 33 33.
Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Lantmännen Unibake Danmark har 420 medarbejdere, tre danske bagerier og en årlig omsætning på 900 mio. danske kroner. I Danmark er virksomheden bedst kendt for Hatting brandet og Schulstad Bakery Solutions. Business Unit Frost er en del af Lantmännen Unibake International, der med 36 bagerier i 21 lande og kunder på alle kontinenter er en af verdens førende producenter og leverandører af kvalitetsbagværk.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Hatting ved Horsens
Reference:
 2012.013
Virksomhed:
Lantmännen Unibake Danmark

Kontakt: