Tax Manager

Tax Manager

BeGreen

Spændende rolle i vækstorienteret dansk energivirksomhed

Brænder du for skatteretten og vil du gerne have en større bredde på dine opgaver, så du oplever en endnu større variation i dit arbejde? I denne forretningsorienterede stilling er du med til at gøre endnu mere af elektriciteten i stikkontakten grøn og accelerere udviklingen væk fra fossile energikilder. BeGreen etablerer og driver solcelleparker i Danmark, Sverige og Polen med ønske om at også etablere projekter i andre europæiske lande. Selvom vi allerede er en etableret spiller, kommer du tidligt ind i virksomheden og har derfor mulighed for at være med til at præge os på vores vækstrejse. Du får mulighed for at omsætte dine talenter for at styre compliance og rådgivningsopgaver inden for skat i hele koncernen i spil for at accelerere den grønne omstilling.

Vi har en hurtigt voksende forretning, der er drevet af et dedikeret team og søger en kollega, der kan overtage fra vores tidligere Tax Manager, der fortsat vil være tilknyttet organisationen og derfor kan hjælpe med at få sat dig godt ind i sagerne. Du får ansvar for hele koncernens tax management og på sigt er det forventningen at du vil få en Assistant Tax Manager i reference.

Du bliver en vigtig del af finance teamet, og du vil referere til en af de tre Senior Partnere hos BeGreen og vil have et tæt samarbejde til de øvrige kollegaer i vores organisation, særlig Business Development.

Forretningsorienteret og kommercielt tænkende Tax Manager til grøn vækstvirksomhed

Der er flere veje ind i rollen, hvor du har erfaring med skatteretten fra et Big4-hus, et advokathus, et mellemstort revisionshus, Skattestyrelsen, og/eller måske fra en intern skattefunktion i en virksomhed. Erfaring med rentefradragsbegrænsningsregler vil være en konkret fordel. Uddannelsesmæssigt har du en relevant juridisk/økonomisk uddannelse, hvor praktiske erfaring dog vejer tungere end uddannelsesmæssig baggrund.

Et udsnit af arbejdsopgaver er følgende:

  • Opgørelse af skattepligtige indkomster, selvangivelser og skatteoptimering for BeGreen med projekt selskaber
  • Opgørelse af skattepligtige indkomster, selvangivelser og skatteoptimering for projekter ejet af udenlandske kapitalfonde.
  • M&A Tax i forbindelse med transaktioner med kapitalfonde omkring nye projekter
  • Lyst til at sætte sig ind i særlige projekt relaterede forhold som f.eks. ejendomsskatter og afskrivningsgrundlag i Danmark og udlandet, herunder styre rådgivere i udlandet.
  • Lyst til at overtage TP området fra en kollega over tid
  • Sparring med kollegaer omkring momsproblematikker

Da de eksterne samarbejdspartnere både er danske og udenlandske myndigheder samt investorer, kræves det, at du kan tale dansk og engelsk på forretningsniveau. Ligeledes ser vi også gerne, at dine skriftlige formuleringsevner er en af dine forcer.

Du har både evnen og lysten til at få ting til at ske og du er god til at samarbejde, kommunikere og skabe relationer. Herudover er du analytisk og udviklingsorienteret, ligesom du arbejder struktureret og detaljeorienteret og med et kommercielt mindset.

Nysgerrig?

Du har her muligheden for at blive en vigtig person i vores finance team samt at arbejde tæt med Business Development og den øvrige organisation. Sammen med dine kolleger får du stor indflydelse på, at vores ambitiøse vækstmål bliver indfriet og den grønne omstilling accelereret.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent, Thorsten Andersen på +45 61 20 28 03. Vi læser ansøgninger i takt med vi modtager dem og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

BeGreen er en ambitiøs og relativ ung virksomhed, som arbejder med projektudvikling, byggeri, langsigtet drift og vedligehold af topkvalitets solcelleanlæg i Danmark, Sverige og Polen. Det gør vi uden nogen form for statsstøtte og med et unikt 360 graders bæredygtighedskoncept. Det er BeGreens mission at udvikle, bygge og drive 4 GWp ved udgangen af 2025.

BeGreen tæller pt. godt 30 medarbejdere og forventes at vokse betydeligt over de kommende år.

Vores hovedkontor er placeret i naturskønne omgivelser ved Haslev, ligesom vi starter kontor i København i løbet af få måneder, For at fremme det gode arbejdsmiljø, ser vi meget gerne, at du møder ind på kontoret, dog tilbyder vi en fleksibel arbejdsplads med hjemmearbejde som en naturlig del af jobbet.

BeGreen er en del af Bregentved Gruppen. Bregentved har siden 1746 været i familien Moltkes eje. Som en del af Bregentveds langsigtede strategi for bæredygtighed er BeGreen grundlagt på visionen om at bygge den første 100% tilskudsfrie kommercielle solcellepark i Danmark.

Ansøgningsfrist:Hurtigst muligt
Arbejdssted:Haslev eller København
Reference:2220268
Virksomhed: BeGreen A/S