Teamleder Tender Management

Schneider Electric

Til Schneider Electrics kontor i enten Ballerup, Århus eller Odense

Vil du være med til at hæve standarden for tilbudsberegning i en teknologiførende og markedsledende global organisation, der udvikler intelligente og bæredygtige energiløsninger?

Schneider Electric søger en Teamleder, der skal fungere som spillende træner for et team på 5 Tender Managers. Du vil arbejde med tilbudsberegning på løsninger til intelligent bygningsstyring, der skaber værdi for kunderne, og sikrer dem en miljørigtig profil via state-of-the-art teknologi og banebrydende softwareløsninger.

Du vil som Teamleder indgå på lige fod i teamet på et operationelt niveau, og vil komme til at arbejde med spændende projekter, der dækker alt fra kontorbyggerier og hospitaler til universiteter og hoteller. Teamet af Tender Managers er fordelt på Schneider Electrics kontorer i henholdsvis Ballerup, Odense og Aarhus.

Sæt standarden som spillende træner
Som Teamleder skal du være med til at løfte niveauet for tilbudsberegning og professionalisere processerne for herved at sikre et højt og ensartet niveau i systemer, processer og templates til tilbud på løsninger til intelligent bygningsstyring.

Du får en oplagt mulighed for at kombinere din beregnings-ekspertise med dine lederambitioner:

”Det er en stilling, hvor du får lov til at kombinere din tender-ekspertise med dine lederambitioner. Du bliver den daglige leder for teamet, men de fleste af ugens dage indgår du i tender-projekterne på lige fod med teamet.”
– Country Sales Manager for Service, Claus Dreyer

Du kan se frem til en varierende arbejdsdag, der byder på tilbudsberegning af spændende projekter, ledelse, samt et bredt samarbejde med salg, projektledere og teknikere indenfor området.  Det er dig som Tender Manager der er projektmager og støber kuglerne til projektet ved at drive den interne del i at lave tilbuddet og stykke projektet sammen ud fra kundens behov.

Dine vigtigste arbejdsopgaver vil være at:

  • forberede tilbud og sikre, at de overholder interne tilbuds-standarder
  • drive projekter og tilbudsprocessen
  • sikre at tilbuddet lever op til den ønskede kvalitet, KPI’er og tidsplan
  • sikre en gnidningsfri og effektiv overlevering til salg
  • prioritere teamets sager og administrere kapaciteten i teamet
  • indhente tilbud fra underleverandører og koordinere med stakeholders
  • drive procesoptimering og igangsætte optimeringstiltag i teamet

Solid erfaring med beregning af tilbud på projekter
For at være spillende træner i teamet er det nødvendigt, at du har solid erfaring med tilbudsberegning gerne på forskellige projekter af varierende størrelse, så du kan gå forrest og se optimeringsmuligheder i nuværende processer. Vi forventer, at du:

  • har minimum 5 års erfaring med tilbudsberegning på projekter – fortrinsvis fra en tilbudsorganisation i en større virksomhed
  • har erfaring med IT-/tekniske løsninger
  • er vant til at køre flere forskellige projekter på samme tid
  • er proaktiv og den drivende kraft i tilbudsprocessen
  • har lyst til at tage en ledende rolle, men erfaring med ledelse er ikke et krav
  • er struktureret, god til at skabe overblik og har øje for optimering af processer
  • er en dygtig kommunikator, som taler og skriver både flydende på både dansk og engelsk

Det er en fordel hvis du har en videregående uddannelse inden for et relevant felt.

Schneider Electric som arbejdsplads
Schneider Electric vil have de bedste medarbejdere. Derfor går Schneider Electric ikke på kompromis med uddannelse og udvikling, og arbejder målrettet og struktureret med uddannelsesplaner fra dag 1. Som Teamleder til Tender Management betyder det, at du hele tiden udvider din viden og dine kompetencer, samtidig med at der er fokus på din personlige udvikling.

Vil du gerne vide mere?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Research Konsulent Anna Nilsson på +45 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om Schneider Electric
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automation. Med en omsætning på 27 mia. EUR i 2015 i ryggen betjener vores 160.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og producere på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Schneider Electric hjælper deres kunder med at skabe energioptimale og intelligente bygninger baseret på IoT, Big Data, managed services og cloud-løsninger.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 
Arbejdssted:
Ballerup, Aarhus eller Odense
Reference: 1909.143
Virksomhed: Schneider Electric

Kontakt: