Technical Writer

Scanvaegt Systems

Kan du sikre kvaliteten og strukturere den tekniske dokumentation?

Scanvaegt Systems er en velkonsolideret 100% danskejet virksomhed, der siden 1932 har arbejdet med at dygtiggøre sig inden for deres område; salg og servicering af systemer til håndtering, vejning, sortering, portionering, etikettering og pakning af produkter. I dag er produktpaletten stor, og kompleksiteten i porteføljen er vokset sammen med kundernes behov for automatisering.

Vi søger en Technical Writer, der kan skrive dokumentation til standardprodukterne. Din opgave starter typisk, når et produkt er ved at være færdigudviklet, hvorefter det er din opgave, at få udviklerne til at forklare produktet, så du efterfølgende kan dokumentere teknisk i tæt sparring med de øvrige på projekterne. Du vil derefter få et udkast til teksten, hvorefter det er din opgave at gøre det færdigt. Jobbet involverer et tæt samarbejde med både produktudvikling, salg-/ marketing og serviceafdelingen. Du er personen, som sikrer, at det tekniske materiale indsamles, redigeres og nedfældes korrekt og præcist. Derudover er det din opgave løbende at forbedre og ændre dokumentationen i diverse manualer.

I jobbet vil der desuden også være en del opgaver, der vedrører oversættelsesopgaver, håndtering af publiceringer og generelt sikre en god struktur – både i databaser og øvrige systemer. Du er garant for kvalitetssikringen i processen, da du har sidste hånd på dokumentationen inden publicering. Derfor er det bedre, at du spørger én gang for meget – end én gang for lidt.

Er du god med ord, og kan du sætte dig ind i komplekse tekniske produkter?

I stillingen er det et krav, at du er god med ord. Grammatisk er du stærk, og du formår at skrive en forståelig tekst. Du har erfaring fra en skrivefunktion i en større virksomhed – gerne med teknisk dokumentation. Scanvaegt Systems produkter er mekanisk, elektrisk og softwaremæssigt komplekse, og du skal derfor have et ønske om at ville forstå produkterne. Med tiden forventes det, at du bliver selvkørende.

Du taler og skriver både dansk og engelsk.

Som person er du nysgerrig, lyttende og drevet af at gøre en forskel. Du har et forholdsvist højt servicegen, men du er ikke bange for at påtale, hvis det afleverede materiale til dig er af for ringe kvalitet.

Arbejdssted er hovedkontoret i Aarhus Nord (Skejby).

Kunderne efterspørger Scanvaegt Systems løsninger – i den sædvanlige høje kvalitet

Som ansat hos Scanvaegt Systems, bliver du en del af rejsen. Du kommer, som du er, og det du kan. Du får til gengæld et stærkt fællesskab og muligheden for at arbejde sammen med mange mennesker med forskelligartede kompetencer.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Klik på ”ANSØG” knappen i bunden for at søge jobbet. Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Konsulent Mikael Hage på +45 21 32 92 12. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Aarhus N
Reference: 1714.346
Virksomhed: Scanvaegt Systems A/S

Et firma i international vækst
Scanvaegt Systems designer, producerer og forhandler innovative teknologiske løsninger, der skaber tydelige forbedringer inden for arbejdsgange, produktionsprocesser og fortjeneste for vores kunder. Løsningerne omfatter vejesystemer, etiketteringsløsninger, portioneringslinier og inspektionsudstyr samt tilhørende IT-systemer og sporingsløsninger.

Scanvaegt Systems er inde i en rivende udvikling og ekspanderer. Udover at designe nye produkter, udvider vi også organisationen og etablerer nye selskaber. I dag beskæftiger Scanvaegt Systems ca. 210 medarbejdere og har hovedkontor beliggende i Århus, salgs- og servicenet i Danmark, datterselskaber i Norge, Sverige, Tyskland og Polen samt forhandlere i en række andre lande.

Kontakt: