Teknisk assistent

Dan-Web Machinery A/S

Koordineringsansvar for projekter * Solid østjysk virksomhed tæt på Aarhus * Stor mulighed for at dygtiggøre sig

Igennem de seneste år har virksomheden Dan-Web Machinery positioneret sig som førende inden for Airlaid non-woven procesanlæg. Ordretilgangen er stor, senest med store projekter verden over. Anlæggene erstatter blandt andet plastprodukter med miljørigtige produkter lavet af biologisk nedbrydelige naturfibre. Ved hjælp af banebrydende teknologisk samarbejde, kan industrikunden reducere energiforbruget og vandforbruget med op til 70 %.

Med afsæt i den enorme vækst ønsker virksomheden at tilføre ressourcer, der kan varetage de vigtige opgaver, og som samtidig kan være med til at præge virksomheden fremadrettet.

Teknisk assistent der evner at skabe struktur og vise interesse
Den rette profil er uddannet teknisk designer (teknisk assistent) og har siden endt uddannelse arbejdet med forskellige opgaver omkring tegnearbejde, projektarbejde, tilbudsgivning og layouts. En stor del af opgaverne er at lave manualer til procesanlæggene. Du er derfor vant til at arbejde i Solidworks eller et lignende tegneprogram. Desuden behersker du Microsoft Office-pakken. Det er bestemt ikke en ulempe, hvis du tidligere har været maskinarbejder og arbejdet med større eller mindre anlæg.

Du formår at holde overblikket i komplekse projekter samtidig med, at du ikke er bange for selv at arbejde hands-on. Dan-Web er en vækstvirksomhed med forholdsvist få ansatte, og du skal derfor være klar til at løse opgaver, som ligger udover dine primære ansvarsområder. Du taler og skriver engelsk på et højt niveau. Du arbejder struktureret og med en positiv indstilling – også i stressede situationer. Du er hurtig til at sætte dig selv – og andre – ind i nyt stof, og du trives med at jonglere med mange opgaver på en gang.

Solid og økonomisk stærk virksomhed bygget på sunde værdier
I dette job vil det ikke forventes, at du er selvkørende fra dag 1. Alt efter dit niveau vil du, sammen med dine kolleger og din chef, blive koblet på opgaver. Du får en god introduktion til anlæggene og opgaverne, og herigennem lærer du virksomheden og arbejdsgangene at kende.

Medarbejderne i virksomheden har lange ancienniteter, hvilket blandt andet er et udtryk for deres store velvilje til at hjælpe hinanden og opretholde en behagelig tone. Kontorfaciliteterne er nyrenoverede og i upåklagelig stand med masser af plads til flere eventuelle ansættelser.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Mikael Hage på tlf. +45 21 32 92 12. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om Dana-Web Machinery A/S
Dan-Web Machinery A/S er globalt førende inden for Airlaid teknologi og markedsfører, udvikler, installerer og idriftsætter komplekse procesanlæg til fremstilling af Airlaid non-woven produkter. Dan-Web Machinery råder over et stort teknologicenter, hvor store maskinanlæg præmonteres, testes og videreudvikles. Virksomheden er beliggende i Galten vest for Aarhus. 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: 
Aarhus
Reference: 2014.244
Virksomhed: Dan-Web Machinery A/S

Kontakt: