Territory Manager – MedTech

Territory Manager - MedTech

Timik ApS

Har du passionen og et stort drive til at udbygge markedet for highend-ventilationsprodukter samt andet lunge udstyr til hospitaler i Danmark? Så kan Timik Group tilbyde dig en spændende og udfordrende stilling.

Nordisk firma med stærk vækst

Timik Group er grundlagt i Norge og har i dag lokale kontorer i alle de nordiske lande. Virksomheden har en solid vækst og har planer om, at accelerere salget yderligere de kommende år via nye produkter og nye kollegaer på nordisk plan. Virksomheden er privatejet og er bygget på en stærk passion for at levere premium-produkter og teknologi med et dedikeret fokus på at forbedre livet for de patienter, der lider af kroniske og livstruende sygdomme.

Stærkt drive og en passion for salg

I denne rolle har du ansvar for at opbygge Timik Groups markedsposition af ventilatorer til neonatal samt lungeafdelingerne på hospitalerne. Din region er som udgangspunkt Sjælland, men der kan være nationalt ansvar for nogle kunder og produktgrupper. Timik Group har flere highend-produkter i deres ventilatorportefølje og derfor skal markedet opbygges, så disse produkter opnår den højest mulige markedsandel. Da produkterne anvendes til kritiske patienter, forventes det, at du har fokus på, at det er netop denne patientgruppe, du hjælper til et bedre liv. Som territory manager kan du med din store viden skabe værdi for kundegruppen og derved vise hvorfor netop Timik Groups ventilationsprodukter er ”best in class”. Du vil få god sparring med dine kollegaer i både Danmark og de andre nordiske lande.

Jobbet indeholder bl.a. følgende arbejdsopgaver:

  • Opbygge forretningsområdet indenfor ventilatorer og andet lunge udstyr til hospitaler og hjemmeplejen i din region
  • Udarbejde en forretningsplan som eksekveres, så både kortsigtede og langsigtede mål opnås
  • Være en faglig sparringspartner for læger og sygeplejersker vedr. ventilatorer og andet lunge udstyr
  • Holde præsentationer, trænings- og produktdemonstrationer på hospitalerne
  • Selvstændigt planlægge og drive aktiviteter i dit område for at nå dine mål
  • Være ambassadør for Timik Groups værdier og derved tilsikre, at kunderne får den bedste service

Stærk på kommunikation med kommercielt drive

Du trives med, at den overvejende del af hverdagen foregår hos kunderne, hvor du bruger dine personlige kompetencer til at forstå kundernes behov, opbygge et stærkt tillidsforhold og omsætte dette til løsninger til gavn for patienterne. Du har en nysgerrighed, hvor du kontinuerligt udbygger dine faglige kundskaber og omsætter dette til løsninger til gavn for det sundhedsfaglige personale og derved patienterne.

Vi forventer, at du:

  • Trives med at opbygge langvarige kunderelationer
  • Brænder for det sundhedsfaglige og deler den samme passion som Timik Group, hvilket er at gøre livet lettere for kroniske patienter
  • Er dygtig i konsulentrollen, som giver kunderne en solid og faglig sparring
  • Har en positiv og løsningsorienteret attitude, som kunder og kollegaer drager fordel af
  • Er en stærk kommunikator og formidler med fokus på at levere de bedste løsninger for brugere og patienter

Hvis du i dag arbejder som sygeplejerske – gerne med godt kendskab til ventilatorer eller andet lungeudstyr – eller hvis du har en anden sundhedsfaglig baggrund med et par års salgs erfaring indenfor MedTech så er det netop dig vi gerne vil i dialog med. Alternativt har du arbejdet med ventilatorer og/eller lunge udstyr i den private sektor i nogle år, som for eksempel produktspecialist, salgsspecialist, områdeansvarlig etc. og vil gerne arbejde med state of the art produkter.

Du kører ud til kunderne hjemmefra og planlægger selv din tid. Vi forestiller os, at du er 80+% af tiden ude hos kunderne, mens resten af tiden er opfølgning og administrative opgaver. Kandidater bosiddende på Sjælland eller region Hovedstaden er at foretrække.

Vil du gerne vide mere?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Konsulent, Irene Rajani eller Director, Christian Winther på +45 70 20 12 75. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om Timik: 

Timik Group er en nordisk medico virksomhed, der forhandler medicinsk udstyr til behandling og diagnosticering af kroniske sygdomme; samt avanceret udstyr inden for sportsmedicin, fitness og rehabilitering. Timik Group har hovedsæde i Sverige og derudover afdelinger i Norge, Finland og Danmark

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Danmark
Reference: 2118.513
Virksomhed: Timik ApS