Technical Project Manager

GSOL er på en vækstrejse med et team der har gjort det før! Ambitionerne er høje og behovet i de enkelte kundesegmenter er enormt store. Behovet for stabile og bæredygtige energiforsyningsløsninger er kæmpestort. GSOL har erfaringen på både kunde og produktsiden – man udvider og investere kraftigt i at nå de ambitiøse vækstmål

Jobbet favner bredt indenfor det tekniske spektrum. Man kommer til at indgå i udvikling, tilbudsgivning/tenders, design, produktion og idriftsættelse on-site sammen med lokale eksterne samarbejdspartnere. Som en del af arbejdet hjemme i virksomheden får man ansvaret for at optimere og forenkle projekterne og dermed også lead-time i samarbejde med resten af kollegerne fra teknisk afdeling/produktion. Logistikdelen og opfølgning på den økonomiske side af projekterne i samarbejde med økonomi er en vigtig integreret del af opgaverne. Bred projektledelsesopgaver, der har en kraftigt teknisk twist.

Den ideelle kandidat har en teknisk baggrund, helst en EL-baggrund, enten som elektriker, tavlebygger, servicemontør, maskinmester eller el-ingeniør. Du sidder i dag sikkert i en rolle som teknisk go-to person og har arbejdet med teknisk projektledelse gennem flere år.

Du kommer med erfaring fra internationale produktions-/handelsorganisationer gerne indenfor styring, regulering og automatisering. Med den tekniske erfaring forstår og læser man let tegninger og kan give input til design og konstruktion.

GSOL ser gerne, at man har en international viden og kulturel forståelse, da kunderne hovedsageligt er bosiddende i 3-verdenslande, primært Afrika. Man har måske været udsendt i lignende jobs tidligere.

Man brænder for teknikken og ser en stor fordel i, at kunne være hands-on på projekterne både hjemme i virksomheden og on-site.

Personlig har man let ved at gå i dialog med mennesker omkring en, man har let ved at kommunikere løsninger og muligheder, samtidig med at struktur og systemer er en integreret del af ens hverdag. Udpræget team-person med en god evne til at få samarbejdspartnere, interne såvel som eksterne til at trække i samme retning.

 

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Konsulent, Claus Mengel-Niemann på telefon +45 22 63 33 77.Vi læser ansøgninger løbende, og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

GSOL Energy Global har specialiseret sig i at levere energiløsninger til primært tredje verdens lande eller områder, hvor man har ustabil eller ingen energiforsyning. Løsningerne er primært koblet op på solcelleløsninger kombineret med batteribank, generatorer og alternative energikilder som f.eks. vind. Som primære kunder har man leveret direkte til FN-systemet eller projekter støttet af FN-systemet og andre hjælpeorganisationer. Man har stor erfaring med kunderne og de lande, som man eksporter systemerne til.
Se nærmere: http://gsolenergy.com/

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Svendborg
Reference: 1912.469
Virksomhed: GSOL Energy Global A/S

Kontakt: