Afdelingsleder

  • All
  • Danmark/København
  • Publisert: 1 måned siden
  • Det er ikke lenger mulig å sende inn søknad.

Anonym

Vil du med på en udviklingsrejse i en af branchens mest velansete virksomheder? Du får ansvaret for at videreudvikle en velkørende afdeling med fire teamledere og 50 medarbejdere, og du bliver en vigtig aktør tæt på topledelsen.

Stor ledelsesopgave på en spændende udviklingsrejse
Som afdelingsleder spænder dine ledelsesopgaver over hele ledelsesfeltet. Der prioriteres et stærkt fokus på at skabe en god forretning med respekt for faglighed og kvalitet. Du er ansvarlig for afdelingens økonomi, du holder tæt kontakt til kunderne, og du videreudvikler forretningen. Der er en ambition om, at både din afdeling og resten af virksomheden sammen kan tilbyde kunderne stadigt bedre og mere tilpassede ydelser. Der er også ambitioner om, at processerne bliver endnu skarpere og at den faglige udvikling accelereres yderligere.

I denne stilling bliver du en stor brik i en mindre organisation. Du kommer tæt på topledelsen, hvor det forventes, at du bidrager og udfordrer i ledergruppen og således udøver indflydelse på hele virksomhedens drift og udvikling. Der er tale om en traditionsbåret virksomhed med høj anciennitet, som du skal være med til at bringe ind i fremtiden.

Forretningsorienteret og stærk lederprofil, der kan udvikle med respekt for traditioner
Du har en uddannelse på akademisk niveau, og du har erfaring fra rådgiverbranchen eller fra en bygherre eller entreprenør. Ingeniørbranchen er oplagt, men vi er åbne for beslægtede områder, da forretningsforståelse og lederevner vægter højest. Du har føling med, hvad markedet efterspørger, så du kan iværksætte den rigtige udvikling. Samtidigt husker du de eksisterende kunder, så du er med til at sikre en bred og stabil pipeline.

Som person besidder du en god balance mellem energi og begge ben på jorden. Du har personlig integritet, og som leder har du har øje for den enkelte medarbejder. Du er i stand til at være det friske pust, som skubber lidt på. Samtidig har du respekt for stærke traditioner, og du kan balancere dit drive med en tålmodighed, som gør, at dine medarbejdere kan følge med.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Carsten Lund på telefon +45 40 25 39 25 eller Eva Holm Mikkelsen på telefon + 45 21 80 00 86. Vi læser ansøgninger løbende, og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om kunden
Vores kunde er en særdeles velkonsolideret og velanset rådgivende ingeniørvirksomhed med kompetencer indenfor alle fagområder i både anlæg og byggeri.  I forhold til branchens giganter har den en størrelse, der gør, at den kan være agil og nærværende, men samtidigt være med i toppen, hvad angår faglighed og prestigefyldte projekter. Virksomheden har hovedkontor i København og afdelinger i hele Danmark. Derudover har den et datterselskab i udlandet.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: København
Reference: 2016.126
Virksomhed: Anonym

Kontakt: