Bygningskonstruktør

VIBE-HUSE

Vil du have ansvaret for projekteringen af et bebyggelsesområde nord for Hinnerup på 50 hektar land?
VIBE-HUSE i Hinnerup har igennem 40 år skabt en virksomhed, der er økonomisk robust og agil. Virksomhedens motto er: ”Hvis det ikke kan lade sig gøre – så gør vi det bare selv”. I modsætning til mange andre totalentreprisevirksomheder klarer VIBE-HUSE det hele selv. De køber grunden, projekterer, udstykker, tegner og bygger. VIBE-HUSE har alle smådriftsfordelene – man bokser ikke med intern politik, stramme regler eller lange beslutningsprocesser.

Til at projektere en nyerhvervet 50 hektar stor grund søges en bygningskonstruktør. Du kommer med i projektet helt fra start. Grunden er købt, og nu bliver det din opgave at håndtere den.

I den første del af processen bliver der meget arbejde med myndighedsbehandling, udstykning og beskrive udbud. Derefter påbegyndes processen med at sætte egne huse på og lave materialelister. Slutteligt vil du blive involveret i byggeprocessen, hvor der laves enkelte individuelle småændringer, der passer til kunderne. VIBE-HUSE har dog en historik med at kunderne sjældent vil ændre noget, da de har skabt en skabelon, der passer perfekt til de fleste familier. Husene er typisk imellem 110 og 140 kvm.

Da VIBE-HUSE er en mandskabsmæssigt lille virksomhed, hvor medarbejderne har flere kasketter på, er der mulighed for at blive ansvarlig for APV/ PSS for byggepladsen og at udvikle virksomhedens kompetencer indenfor visualisering – herunder blandt andet 3D tegninger.

Du får reference til projektchefen, der også er medindehaver af VIBE-HUSE.

Uddannet bygningskonstruktør med kvalifikationer indenfor projektering og tegnearbejde
Den rette kandidat er uddannet bygningskonstruktør. Derudover har du arbejdet meget med 2D – og gerne 3D tegnearbejde. I nogen grad kræver jobbet også erfaring med at arbejde med myndighederne i forbindelse med ansøgninger og godkendelser.

Mange bygningskonstruktører tegner mange forskellige huse. VIBE-HUSE tegner færre huse, da de har tegnet de variationer, som kunderne holder af. Jobbet er derfor for dig, der hellere vil finpudse det, der allerede virker – fremfor at starte forfra.

Den bygningskonstruktør, vi leder efter, elsker at have ansvar og være selvkørende. Der er fin mulighed for at sparre med din chef og spørge ham til råds, men når alt kommer til at alt, kan du godt lide at drive ting selv. Du er pragmatisk anlagt. Problemer skal løses, og helst så hurtigt som muligt, inden de vokser sig store. Du venter ikke med at gøre noget til i morgen, hvis det med fordel kan gøres i dag.

VIBE-HUSE er familieejet, og ansættelse forudsætter, at du værdsætter en direkte tone, hvor ting bliver sagt ikke-indpakkede. Du bliver en del af et kontor, hvor der er ro og mulighed for fordybelse – i modsætning til storrumskontorer med mange forstyrrelser.

Jobbet er på kontoret i Hinnerup – tæt ved det store projekt og tæt på de folk, du skal samarbejde med.

Rekrutteringen sker i samarbejde med Compass Human Resources Group. Klik på ”ANSØG” i bunden for at søge jobbet. Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Senior Konsulent Mikael Hage på +45 21 32 92 12. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om VIBE-HUSE
I over 40 år har virksomheden opført over 1.400 privatboliger og af dem er 350 lejeboliger, som administreres fra kontoret i Hinnerup. I virksomhedens eksistens er der bygget huse i det østjyske – primært i Hinnerup- og Aarhusområdet.

Virksomheden er i vækst og har lige fra den spæde start gennemgået en stabil og sund udvikling. VIBE-HUSE er vokset til at være et stærkt og stabilt byggefirma, som primært bygger større samlede lejer, ejer- og andelsboligprojekter. Byggerierne er hovedsageligt nøglefærdige huse i tæt/lav udførelse, men uanset hvilken form for byggeri, der er tale om, bliver der altid leveret huse i absolut højeste kvalitet og til det aftalte tidspunkt.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Hinnerup
Reference: 1914.082
Virksomhed:
VIBE-HUSE

Kontakt: