Jurist

Jurist

By & Havn

Interesserer du dig for ejendomsjura og har du et højt fagligt niveau? Som jurist hos By & Havn har du mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem ejendomsudviklere og Staten, hvor juristens arbejdsopgaver er samlingspunktet.

By & Havn giver dig mulighed for at påvirke byudviklingsprojekterne i København, hvor der de næste 10 år er en række særdeles interessante og fagligt udfordrende projekter og derfor søger de en dynamisk og løsningsorienteret generalist med solid juridisk erfaring, der skal medvirke til at realisere de store, komplekse ejendomsudviklingsprojekter.

By & Havn er et udviklings- og driftsselskab, der leverer langsigtet og helhedsorienteret byudvikling og tager ansvar for at skabe sammenhængende og velfungerende bykvarterer. Indtægter fra By & Havns aktiviteter går til fælles goder som f.eks. at betale større infrastrukturprojekter i København – herunder metroen samt byrum, kajstrækninger, brygger, parker og initiativer i de nye bykvarterer.

Ambitionen er at skabe sunde, bæredygtige og sammenhængende bykvarterer af høj kvalitet med plads til fællesskaber, det gode liv i byen og en levende havn i samspil med københavnerne.

By & Havn søger en ny kollega til at varetage deres interesser i en række projektselskaber, der udvikler projekter med boliger, erhverv, kultur mv. sammen med dygtige og engagerede partnere. Du skal arbejde bredt med projektudvikling og have kommerciel, juridisk, praktisk og økonomisk forståelse for alle led i værdikæden.

Du vil komme til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt sammen med mange passionerede og dygtige kollegaer i By & Havn og sammen med flere forskellige udviklingspartnere, rådgivere og entreprenører, hvorfor det er en fordel at have både et kommercielt og et politisk mindset. Uanset hvor højt tempoet er, vil samarbejdet altid være i fokus.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. el.lign.
  • har minimum fem års erfaring med tungere og kompleks ejendomsjura
  • har erfaring med udarbejdelse af komplekse kontrakter inden for området fast ejendom i bred forstand
  • har evnen til at favne og samarbejde bredt med både interne og eksterne interessenter
  • har en god forståelse for processerne i større udviklingsprojekter
  • har erfaring med de kommercielle, praktiske og økonomiske aspekter forbundet med projektudvikling i stor skala
  • har et stort drive, arbejder struktureret og er løsningsorienteret samt du er tydelig i din kommunikation – mundtlig såvel som skriftlig

Din erfaring fra ejendomsbranchen viser sig ved, at du indgår naturligt i forhandlingsprocesser med investorer, rådgivere og entreprenører i forbindelse med kontraktindgåelse, og tager ansvar for, at processerne følges til dørs. Din forståelse for processerne i et udviklingsprojekt kommer til udtryk ved, at du deltager aktivt i samspillet mellem de forskellige parter og bidrager til at løse tværfaglige problemstillinger. Du kommunikerer ubesværet og professionelt med andre fagpersoner, myndigheder og interessenter.

Om du kommer fra et ejendomsselskab, en kommune, et advokatfirma eller noget helt fjerde, er ikke afgørende, så længe du er flittig og brænder for at skabe udvikling via holdbare løsninger.

By & Havn tilbyder dig:

  • faglig udvikling og masser af spændende og alsidige arbejdsopgaver
  • et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, en respektfuld og humoristisk omgangstone, et godt samarbejde på tværs af organisationen samt en fantastisk udsigt fra kontoret
  • et stort, selvstændigt ansvar
  • gode kollegaer med forskellige og stærke faglige kompetencer

Interesseret i et job hos By & Havn, der varetager en vigtig samfundsmæssig opgave?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Konsulent Thorsten Andersen på +45 61 20 28 03. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om By & Havn

By & Havn udvikler nye områder i København og driver Københavns havn. Når vi udvikler byen, planlægger vi fremtiden i samspil med københavnerne. Ambitionen er at skabe en sund, bæredygtig og sammenhængende by af høj arkitektonisk kvalitet, der i respekt for sin fortid skaber rammer for fællesskaber, et godt liv og en levende havn. Ved at udvikle og sælge arealer i København og drive havnen, finansierer selskabet offentlig infrastruktur, der gør det lettere og mere bæredygtigt at være københavner.

By & Havn beskæftiger ca. 135 medarbejdere herunder bl.a. økonomer, jurister, byplanlæggere, ingeniører, maritime medarbejdere, ejendomsinspektører, kontormedarbejdere og specialarbejdere, som udfører drift og vedligehold i selskabets udviklingsområder og i Københavns havn. Læs mere her www.byoghavn.dk

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: København K
Reference: 2220.005
Virksomhed: By & Havn