Salgsansvarlig

Salgsansvarlig

nuuroo

Bring din erfaring i spil i nuuroo, og bliv en del af en virksomhed i vækst, som har fokus på kvalitetsprodukter til børn i aldersgruppen 0-10 år!

Har du drivet og kompetencerne til at udforme salgsstrategier med udgangspunkt i virksomhedens overordnede mål og eksekvere på forskellige markeder i forhold til udvidelse af produktsalg? Og vil du være med til at sætte yderligere turbo på virksomhedens vækst af salg af bæredygtige produkter i nordisk design, der aldrig går på kompromis med kvaliteten?

I stillingen, som salgsansvarlig hos nuuroo, er der brug for dig, der med et stærkt strategisk og forretningsmæssigt mindset kan skabe langvarige relationer med kunder – herunder særligt distributører og agenter.

Mere konkret vil du

  • Være ansvarlig for at udforme den fremtidige salgsstrategi og efterfølgende eksekvere denne
  • Du besøger eksisterende kunder og gennemfører opsøgende salg hos potentielle nye kunder
  • Du vil være kontaktpunkt for butikker, distributører og agenter
  • Du forhandler og udformer kontrakter
  • Du analyserer og udforsker potentielle vækstmuligheder for nuuroo i ind- og udland
  • Du deltager i relevante messer i ind- og udland

Kvalifikationer:

  • Du har gerne nogle års erfaring med B2B salg, hvor du har skabt dokumenteret gode resultater
  • Du har stor kommerciel forståelse og evner at skabe og vedligeholde netværk i branchen
  • Du har en stærk salgsprofil samt udpræget sans for godt købmandskab og god talforståelse
  • Du er en erfaren it-bruger
  • Du er udadvendt og har en god og positiv udstråling
  • Du er gennemslagskraftig og initiativrig
  • Du er selvstændig og god til at planlægge din tid
  • Bopæl i nærheden af Vejle eller med rimelig kørselsafstand vil være en fordel
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk

På det personlige plan er du ambitiøs, proaktiv og en resultatorienteret teamplayer, som motiveres af, at skabe og vedligeholde gode relationer. Du er selvkørende og udholdende – venter ikke på, at opgaven skal lande på dit bord, men tager ansvar og initiativ.

Du vil som salgsansvarlig være nuuroos ansigt ud ad til, og det er derfor vigtigt, at du har fingeren på pulsen i forhold til nyeste markedstendenser og er en stærk kommunikatør og formidler. Du vil være sparringspartner for den administrerende direktør og være en del af virksomhedens ledergruppe. Du vil derfor også have stor indflydelse på nuuroos fremtidige vækstpotentiale.

Kan du nikke genkendende til ovenstående og har du mod på at blive udfordret i rollen som Salgsansvarlig, så søg nu!

nuuroo tilbyder

Du bliver en del af nuuroo teamet, som alle arbejder tæt sammen om at skabe de bedste produkter i en dynamisk og kreativ virksomhed.

  • En afvekslende hverdag med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone og et tæt sammenhold
  • Et spændende job i en virksomhed med fuld fart på
  • Computer, telefon og det nødvendige for, at du kan udføre dine arbejdsopgaver

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Kasper Birkegaard Pedersen på tlf. +45 70 11 12 75. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om nuuroo

 nuuroo er et dansk ejet designbrand, som har fokus på barnlighed med fantasi, leg og sjove universer i en rolig og stilren hverdag, hvor produkterne bliver en del af hjemmets indretning. Alle vores accessoires, beklædning og interiør produkter designes og produceres i en klar Nordisk stil i miljørigtige materialer til babyer og småfolk i alderen 0 – 10 år. Vi beskæftiger os med produkter indenfor kategorierne Spisetid, Legetid, Badetid, Sovetid samt Tøj og Sko. Vores hovedkontor ligger i Vejle, og vores varer sælges hos udvalgte forhandlere rundt i Europa.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Vejle
Reference: 2221.034
Virksomhed: nuuroo