Sales Manager Danmark og Sverige

Istobal Danmark A/S

Et strategisk og kommercielt tungt lederjob i en markedsledende, datadrevet og international organisation. Her får du mulighed for at kombinere et stærkt, modent dansk marked med et højt vækstpotentiale i Sverige – og samtidig præge udviklingen af en samlet nordisk kommerciel struktur. Rollen rummer stor frihed, direkte indflydelse, stærke produkter og en unik markedsposition.

Beskrivelsen af jobbet

Som Sales Manager DK & SE får du det overordnede ansvar for at udvikle og drive den kommercielle retning på tværs af de to markeder i forskellig modenhed. Danmark er ISTOBALs største og mest etablerede marked i Norden med en stærk installeret base, høj oppetid og langvarige partnerskaber med alle store energi- og transportkunder. Sverige repræsenterer regionens største vækstmulighed og kræver fokus på struktur, tilbudsprocesser, datadreven styring og styrkelse af salgsorganisationen.

Du leder et team på ni medarbejdere på tværs af KAM, Area Sales Management, marketing/CRM og produkt/kemispecialister. Du skaber kommerciel disciplin og tydelig rytme med fokus på pipeline, prislogik, forecasting, tenderstyring og kundesegmentering. Samtidig indgår du tæt i kundedialogen og bevarer et mindre eget kundeansvar for at sikre markedsnærhed.

Jobbet kræver et tæt samspil med service, projekter, installation, helpdesk og kemi – ikke mindst i tilbudsprocessen, hvor korrekt scope, marginlogik og driftsrealistiske løsninger er afgørende. Du får en central rolle i den nordiske transformation og bidrager til harmonisering af kommercielle processer, CRM-disciplin (Salesforce), prisstruktur og samarbejde på tværs af DK–SE.

Uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund

Du har en solid kommerciel ballast og erfaring med B2B-direktesalg til større kædekunder – gerne indenfor energi/petrol, heavy/transport eller automotive. Du har ledelseserfaring med salgsorganisationer og motiveres af at skabe struktur, tydelig kommerciel adfærd og datadrevne beslutningsprocesser. Du er vant til tenderarbejde, pris- og tilbudsmodeller, marginberegninger og komplekse kundeaftaler. Du trives i tekniske miljøer og kan vurdere driftsimplikationer, løsningdesign og serviceomfang i tæt samspil med specialister. CRM-disciplin er en naturlig del af din arbejdsstil.

Personlighed og motivation

Du er robust, analytisk, samarbejdsorienteret og skaber ro og retning i foranderlige omgivelser. Din ledelsesstil er tillidsbaseret og udviklingsorienteret, og du lykkes gennem coaching og tydelige forventninger til dine medarbejdere og kolleger. Du motiveres af at kombinere strategisk udvikling med praktisk involvering i kundedialogen. Rollen passer perfekt til dig, der både vil stabilisere en stærk dansk forretning og samtidig bygge en moderne, skalerbar kommerciel organisation i Sverige.

ISTOBAL Danmark A/S

ISTOBAL er en global markedsleder inden for vaske- og plejeløsninger til biler, busser, tog og industrielle flåder. Med mere end 75 års erfaring, aktiviteter i 80+ lande og 16 internationale datterselskaber designer og leverer virksomheden innovative, digitale og bæredygtige løsninger, der udfører over én million vaske hver dag globalt. I Norden består organisationen af Danmark, Sverige og Norge og er midt i en større transformation mod fælles kommercielle processer og skalerbare driftsmodeller. Danmark er regionens stærkeste marked og fungerer som operationelt ”control tower”, mens Sverige står foran et betydeligt vækstløft. Norge er tilkommet via opkøb og styrker den samlede regionale tilstedeværelse. Læs mere på: https://istobal.com/dk/

Kontakt og ansøgning

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant, Claus Mengel‑Niemann på tlf. +45 22 63 33 77, eller Research Manager, Maria Faber Smidt på tlf. +45 40 32 56 28. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Skive/Viborg, Jylland
Reference: 2612.016
Virksomhed: Istobal Danmark A/S

Claus Mengel-Niemann →

Senior Consultant
cme@compasshrg.com

Maria Faber →

Research Manager
mf@compasshrg.com