06/02/2023

AI optimerer consumer-industrien

Forstå balancen mellem teknologi og menneskelig intelligens

Vil du vide mere?

Thomas Schwartz

Consultant, Denmark

ts@compasshrg.com

+45 20 63 25 14

View profile

Flere og flere consumer-virksomheder, både indenfor B2B og B2C, begynder at benytte sig af artificial intelligence (AI) for at optimere deres forretninger. Det kan være for at effektivisere processer og spare ressourcer, men også for at forbedre kundeoplevelsen og dermed øge omsætningen.

Hos Compass Human Resources Group har vi brugt AI i rekruttering og executive search i mange år; primært gennem færdigheds- og intelligenstests, og vi bruger stadig større ressourcer på at kvalificere de kunstigt genererede output gennem vores certificeringer og erfaringer. Dette er både for at sikre det bedste match for virksomheden, men også for at give kandidaten en god oplevelse i form af personlig tilbagemelding på testresultaterne.

Teknologierne udvikler sig hele tiden, og spørgsmålet er, hvor meget ansvar vi som forretningsledere vil overlade til den kunstigt tænkende maskine? Hvilken menneskelig intelligens og kompetence vil det kræve i fremtiden for at udvikle, fordre og derefter validere og kvalificere maskinernes genererede resultater?

Traditionelt set handler godt købmandskab om at skabe værdi for kunderne. Værdi på et sådant niveau, at kunderne er glade for produktet, oplevelsen eller den service, de har købt hos os. Så glade, at de kommer tilbage og køber mere. Og måske endda så glade, at de anbefaler os til dem, de kender.

AI i consumer-industrien

AI spiller en stadigt større rolle i consumer-industrien, da det giver virksomhederne mulighed for at forstå deres kunder og markeder bedre. Ved at bruge AI til at indsamle og analysere store mængder data kan virksomhederne få viden om kundernes præferencer, tendenser og demografi. Dette kan hjælpe med at træffe beslutninger om produktudvikling, markedsføring, prissætning og distribution. Det kan også hjælpe med at identificere og forstå udfordringer og muligheder i markedet og dermed skabe en konkurrencefordel.

Mere konkret kan AI hjælpe med at forudsige forbrugsmønstre ved at analysere data om tidligere forbrug, demografiske oplysninger og andre relevante faktorer. Dette kan hjælpe virksomheden med at forudsige, hvornår kunderne er mest tilbøjelige til at købe igen, hvilke produkter eller tjenester de er mest interesserede i, og hvordan deres købsadfærd kan ændre sig over tid. På denne måde kan virksomheden bedre tage sig af sine kunder og deres behov og opnå en større effektivitet i deres salgsfremmende aktiviteter.

Samtidig med at konkurrencen tiltager, og kunderne stiller større krav, er det også blevet dyrere at drive succesfuld handel. Derfor er det vigtigt for virksomhederne at tænke i optimering, effektivisering og cost-benefit, og her kan AI spille en afgørende rolle. Det kan hjælpe med at automatisere rutineopgaver og øge effektiviteten og omsætningen. Indsamling og brug af data er derfor blevet en nødvendighed for mange virksomheder i consumer-industrien for at kunne overleve og vækste i en konkurrencepræget branche.

AI styrker effektiviteten og bidrager til forbedringer i driften og resultaterne

AI styrker effektiviteten og optimeringen, men det er vigtigt at finde en balance mellem at benytte sig af teknologien og at bevare menneskelige kompetencer. For eksempel kan AI hjælpe med at automatisere rutineopgaver og analysere store mængder data, men det er stadig vigtigt at have menneskelige ressourcer, der kan træffe beslutninger og tage ansvar baseret på denne information.

”En chatbot, som mange webshops i dag anvender, er et godt eksempel på en type AI, der kan styrke effektiviteten og optimere resultater i en forretning. Dels fordi kunder ofte stiller den samme type spørgsmål, som chatbottens algoritmer og data dermed kan svare hurtigt og effektivt på. Det giver (oftest) glade og tilfredse kunder, men i høj grad også fordi en chatbot kan give personlige anbefalinger i samtalerne, hvis den har adgang til dine kundedata. Samtidig indsamler den også data i kontakten med kunderne, og på den måde styrkes underlaget for kvalitative svar yderligere. Dog er det vigtigt at sige, at der bag ethvert automatiseret chatbot-setup er mennesker, der kan tage over, hvis en given dialog tager drejninger eller giver spørgsmål, som robotten ikke er gearet til at svare på”, lyder det fra Thomas Schwartz, konsulent i Compass Human Resources Group.

En anden vigtig faktor at tage i betragtning er de problemer, der kan opstå ved at overlade for meget ansvar til AI. For eksempel kan den kunstigt genererede information være præget af bias eller manglende forståelse for komplekse situationer, hvilket kan føre til forkerte beslutninger. Derfor er det vigtigt at have et framework og en strategi for at validere og kvalificere de kunstigt genererede resultater. Der skal være menneskelige kompetencer, som kan stille den kunstige intelligens de rette opgaver til at begynde med, og som kan validere arbejdet bagefter, inden det arbejde bliver sendt ud at ”leve”.

Endelig er det vigtigt at tage ansvar for de konsekvenser, der kan være som følge af at implementere AI i en virksomhed. Det kan føre til ændringer i arbejdsprocesser og givetvis også organisatoriske tilpasninger. Derfor er det vigtigt at have en plan for, hvordan man håndterer disse konsekvenser på en ansvarlig måde.

Digitalisering er blevet et grundelement i virksomheders forretning og fremtidige eksistensberettigelse. Den digitale know-how er dermed sat i højsædet.

Er jeres digitale kompetencer opdaterede nok til den digitale udvikling?

Har din virksomhed de rette kompetencer?

Implementering af kunstig intelligens i en virksomhed kræver specifikke kompetencer for at kunne løse opgaven på en effektiv og ansvarlig måde. For eksempel er det vigtigt at have medarbejdere med viden om maskinlæring og dataanalyse, der kan stille den kunstige intelligens de rette opgaver og validere dens arbejde, før det bliver implementeret i virksomheden. Det er også vigtigt at have medarbejdere med forståelse for forretningsprocesser og -behov, der kan identificere, hvordan AI kan optimere og effektivisere disse processer.

Da implementeringen af AI i en virksomhed ofte kræver nye kompetencer, kan det være nødvendigt at hyre eksterne eksperter eller opkvalificere eksisterende medarbejdere. Der er en stigende efterspørgsel efter specifikke kompetencer som fx Machine Learning Engineer, AI Engineer og Business Intelligence Engineer/Analyst i consumer-industrien. Det kan være nye stillinger, som ikke tidligere har været en del af virksomheden eller branchen, men som førhen kun har hørt til i IT-virksomheder.

Kan din virksomhed løse fremtidens udfordringer?

Hos Compass HRG har vi set en øget efterspørgsel efter stillinger, der er relateret til data og kunstig intelligens i de seneste 12 måneder. Dette kan være nye stillinger, som ikke tidligere har været en del af virksomheden eller branchen, men nu er blevet mere efterspurgt.

Baseret på vores erfaring og ekspertise inden for rekruttering har vi været i stand til at give sparring og rådgivning til virksomheder, der søger efter de rette kompetencer til at løse deres udfordringer med AI. Det har bl.a. været ved at hjælpe virksomheden med at identificere deres behov for kompetencer, finde de rette kandidater og rådgive dem i rekrutteringsprocessen.

VI FORBEREDER DIG PÅ MORGENDAGENS UDFORDRINGER

Vores blog